Ludhiana, by i delstaten Punjab i det nordlige Indien; 1,61 mio. indb. (2011). Den er en hurtigtvoksende industriby med tekstilvæverier og metalvarefremstilling, bl.a. Hero-fabrikken, en af verdens største cykelfremstillere. Byen blev grundlagt 1480 og rummer et stort fort; flere helgengrave tiltrækker både muslimer og hinduer under den årlige pilgrimsfærd.