Kollam er en by med 349.000 indbyggere (2011) på Indiens sydvestkyst i delstaten Kerala, hvor den ligger ca. 60 km nordvest for hovedstaden Thiruvananthapuram.

Faktaboks

Også kendt som

Quilon

Kollams havn blev anlagt i 800-tallet, og byen var fra 1500-tallet handelscentrum for bl.a. portugiserne og siden briterne. Den er i dag en driftig handelsby og især kendt for eksporten af cashewnødder. Kollam er et af udgangspunkterne for sejladsen på The Kerala Backwaters til Alappuzha mod nord.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig