Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kochi (Indien)

Oprindelige forfattere FBarn og TSeh Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/15270/=ud_a_48630.mp3?revision=2

Kochi (Indien), Cochin, by i delstaten Kerala i Sydindien; 601.600 indb. (2,12 mio. i det samlede byområde, 2011). Handelshavn på Malabarkysten siden Romerrigets tid og en af Indiens vigtigste havnebyer. Byen består af flere dele: Kochihalvøen med dens fort og snævre gader med portugisisk og hollandsk bebyggelse iblandet huse fra britisk tid og i kontrast hertil den moderne bydel Ernakulam på fastlandet med den kunstige ø Willingdon Island i midten. Byen rummer Indiens formentlig ældste europæisk opførte kirke, en berømt synagoge og nogle af landets betydeligste murmalerier.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Barnow, Thomas Sehested: Kochi (Indien) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107778