Jammu og Kashmir.

.

Jammu og Kashmir. Landsbyen Sonamarg i 2740 m højde 85 km øst for Srinagar. Byen ligger på den kendte trekking-rute til Leh og er sidste station i det egentlige Kashmir, før man når Zoji La-passet (3529 m) og højfjeldet i Ladakh og Zanskar.

.

Lake Da. Foto 1974.

.

Husbåd til turister på Lake Dal. Tidligere kom der mange turister til Lake Dal ved Srinagar. Foto 1974.

.

Tøj tørres i Srinagar. Foto 1974.

.

Ny moske ved Srinagar. Foto 1974.

.

Jammu og Kashmir, Indiens nordligste delstat; grænser op til Pakistan og Kina (Tibet og Xinjiang); 100.600 km2, 12,55 mio. indb. (2011). Det oprindelige Jammu og Kashmir i Britisk Indien var langt større, men 120.800 km2 er under hhv. pakistansk og kinesisk kontrol. 64% af befolkningen i den indiske stat er muslimer, 32% er hinduer, mens resten er sikher, buddhister og kristne. Muslimerne bebor især den store Kashmirdal med hovedstaden Srinagar. I Jammu, delstatens sydlige sletteland, er hinduerne i flertal. I det tyndtbefolkede Ladakh mod nord er buddhister af tibetansk oprindelse den dominerende befolkningsgruppe.

I de nordlige områder under pakistansk herredømme ligger bjergkæden Karakorum med en lang række bjergtinder over 8000 m. Syd herfor løber Indus gennem Indisk Kashmir og videre ind i pakistansk område. Den nordlige højslette Ladakh er delt mellem Indien og Kina.

Historie

Området var behersket af hindufyrster, indtil Kashmir midt i 1300-t. kom under muslimsk styre, mens Jammu forblev hinduistisk. Kashmir erobredes i 1819 af sikherne, men blev efter deres nederlag til briterne i 1846 mod betaling overdraget til hindu-maharajaen af Jammu, en tidligere sikh-vasal, der havde annekteret Ladakh. Hermed skabtes fyrstestaten Jammu og Kashmir.

Ved Indiens uafhængighed i 1947 tøvede maharajaen med at tage stilling til statens tilhørsforhold, dvs. til enten Indien eller Pakistan. Pathanske stammefolk begyndte da med pakistansk støtte at invadere Kashmir, og maharajaen besluttede at søge om tilknytning til Indien, som straks sendte tropper til forsvar af området. Det resulterede i krig mellem Indien og Pakistan og en reel deling af det strategisk vigtige område. Kashmir har siden været et permanent problem i forholdet mellem de to lande. Pakistan har modsat sig indlemmelsen i Indien og krævet folkeafstemning om det, mens Indien betragter Jammu og Kashmir som et symbol på, at Indien er en sekulær stat med plads for også muslimske flertalsområder. Både i 1965 og i 1971 kom det til åben krig, og den etablerede våbenstilstandslinje har fungeret som en reel grænse. Væbnede sammenstød har dog været et tilbagevendende problem.

Jammu og Kashmir har en særlig status i den indiske forfatning med en højere grad af autonomi end andre delstater. Politisk har staten været præget af muslimske separatistbevægelser, der som mål har haft enten tilknytning til Pakistan eller en form for uafhængighed. Som følge heraf har der været hyppige konflikter med centralregeringen, som i perioder har haft karakter af borgerkrig. Dele af Ladakh blev omkring 1960 annekteret af Kina, se Aksai Chin.

Striden mellem Indien og Pakistan om Kashmirs tilhørsforhold har fortsat været den store anstødssten i forholdet mellem de to lande. Striden eskalerede i slutningen af 1990'erne og igen i begyndelsen af 2000-t. med regulære krigshandlinger, store troppeopbygninger og en kortvarig frygt for atomkrig i 2002. I hele perioden var der terroraktioner og kampe mellem indiske sikkerhedsstyrker og militante muslimske guerillaer, der infiltrerer fra pakistansk område. Mere moderate krav fra delstatens politikere om større autonomi er ikke blevet imødekommet. Kashmirproblemet er en af de største kilder til terrorisme i Sydasien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig