Den hellig ko ses over alt i Indiens gader.

.
Licens: Brukerspesifisert

Indien. Indien er fyldt med kontraster. Her ses en Rhesus-abe, tiggere og forretningsfolk i Rishikesh.

.

Indien. De smukke sarier.

.

Indien. Slum i storbyen Mumbai.

.

Det indiske landskab kan naturligt opdeles i fire områder: Himalaya mod nord, Gangessletten, der strækker sig over det meste af Nordindien, Deccanhøjsletten, der udgør kernen i Indien syd for Ganges, samt kystsletterne.

Himalaya har stor indflydelse på klimaet i det meste af Indien, idet bjergene skærmer for Centralasiens kulde. Den over 8 km høje bjergkæde er verdens højeste; den er samtidig blandt de yngste og under stadig forandring. Den geologiske aktivitet betyder, at mange egne i Nordindien jævnligt rammes af jordskælv.

Klima

På nær Himalaya ligger hele Indien i den tropiske zone og domineres af monsunerne. Fra maj til september blæser syd-vest-monsunen ind over subkontinentet. Over det varme ocean har luften optaget store mængder vanddamp, som afgives som regn, når vindene tvinges op over kystbjergene. De fleste egne får mindst 80% af årsnedbøren under sommermonsunen.

Nedbørsmængderne varierer stærkt fra ørkenområderne i nordvest, som oftest ligger uden for monsunvindens rækkevidde, til kystsletterne og bjergskråningerne. I delstaten Meghalaya ligger byer, der modtager mere nedbør end noget andet sted på Jorden; over 11,000 mm om året. Samtidig er der store forskelle på sommernedbøren fra år til år.

I Himalaya skyller regnen store mængder jord og grus ud i floderne. Under de årlige oversvømmelser efterlader Ganges og dens bifloder frugtbare aflejringer på sletten. I årtusinder har disse aflejringer skabt grundlag for et intensivt landbrug, men de skaber også problemer for kunstvandings- og vandkraftanlæg.

Under sommermonsunen rammes Indiens kyster med mellemrum af voldsomme storme og flodbølger. Det er især de lavtliggende områder på østkysten, det går ud over.

Vintermonsun

I januar og februar blæser vintermonsunen fra nord-øst; den medfører kun små nedbørsmængder og giver en kølig periode. Forår og efterår mellem de to regnperioder er præget af tørt og varmt vejr. I hele Indien syd for Himalaya er forår, sommer og efterår meget varme; temperaturer over 50 °C forekommer hvert år. Især i Gangesslettens fugtige luft kan klimaet føles meget ubehageligt. Om vinteren er det fortsat ret varmt i Sydindien, om end køligere på Deccanhøjsletten, mens det i Nordindien kan blive under frysepunktet.

Klimaforandringer har medført stigende temperaturer i meget af Indien, og særligt for områder i Nordindien, fx i ørkenstaten Rajasthan, er der frygt for områder bliver ubeboelige.

Den naturlige vegetation er de fleste steder løvfældende eller stedsegrøn tropisk skov. Århundredernes landbrugskultur har reduceret skovarealet til 13%, og store områder, bl.a. Gangessletten, er stort set skovløse.

Befolkning

Indien. Dhobi wallahs, vaskefolk, ved Gangesfloden.

.

Indien. Affald sorteres i landsby ved Delhi.

.

Indien har verdens største befolkning. Med 481 indb. pr. km2 er landet samtidig blandt de tættest befolkede. Befolkningstætheden varierer fra 17 indb. pr. km2 i den nordøstlige delstat Arunachal Pradesh til 11.320 i unionsterritoriet Delhi.

Hvert tiende år afholdes en altomfattende og meget detaljeret folketælling; den seneste blev afholdt i 2011 – der skulle have været folketælling i 2021, men det blev aflyst pga. Coronaepidemien. Kun 48% af den indiske befolkning er kvinder; det afspejler kvindernes hårde livsvilkår og befolkningens præference for drengebørn. Værst står det til i fx Haryana, hvor der kun er 879 piger pr. 1000 drenge, mens Kerala har flere piger end drenge, 1084 piger pr. 1000 drenge. Bestemmelse af barnets køn før fødslen er forbudt, men alligevel er provokerede aborter på baggrund af køn udbredt.

Kvinders deltagelse på det formelle indiske arbejdsmarked er på kun 25% af arbejdsstyrken. Der er tilmed tegn på, at tallet vil være faldende efterhånden som velstanden stiger.

Fødselshyppigheden er samlet 1,77%, men det dækker over store variationer: I Bihar er tallet 3% mens det i Goa er 1,3%. Generelt fødes der flere børn i det fattigere nord, færre i det rigere syd. Den forventede middellevetid er 75,6 år for kvinder og 70,8 år for mænd (2023).

Befolkningstilvækst

Efter uafhængigheden så skiftende regeringer befolkningsvæksten som et af landets store problemer. Idéen om børnebegrænsning strider ikke grundlæggende mod hinduistiske leveregler, men programmerne viste sig vanskelige at gennemføre i fattige bondefamilier, som ofte havde stærke ønsker om at forøge familiens arbejdsstyrke og dermed indkomstmuligheder.

Midt i 1970'erne var reaktionerne på en nærmest militært organiseret sterilisationskampagne blandt fattige landarbejdere i Nordindien medvirkende til, at regeringen indførte undtagelsestilstand og efterfølgende måtte træde tilbage.

Der har været en stigende erkendelse af, at landets befolkningsvækst først og fremmest er et fattigdomsproblem. I takt med øget velstand er det ikke længere et fokusområde, og det er almindelig anerkendt, at Indiens befolkningstilvækst er faldet hurtigere de seneste årtier, end mange havde forudset.

Flertallet bor på landet

64% af inderne bor på landet og en stigende del bor i de 40 byer med mere end 1 mio. indbyggere; blandt dem er nogle af verdens største byer. De fire største byer er Delhi, Mumbai, Kolkata og Bengaluru med hver over 10 mio. indbyggere. Ca. 30 mio. indere bor uden for landets grænser; mange har tæt kontakt med moderlandet og bidrager med investeringer og overførsler væsentligt til den indiske økonomi.

Med en årlig gennemsnitlig indkomst på ca. 14.000 DKK er den indiske befolkning i 2022 ikke længere blandt de fattigste i verden. Tallet dækker over enorme forskelle og en stigende ulighed, idet 230 mio. indere fortsat lever under FNs fattigdomsgrænse, mens op imod 400 mio. har en levestandard, der kan sammenlignes med europæeres. Den absolutte fattigdom er faldende, og ifølge FN er antallet af fattige reduceret med 414 mio. i perioden 2005-21 (2023).

Erhverv

Indien. Kystfiskeri i Goa på Indiens vestkyst. De store net ros ud og trækkes i land fra stranden.

.

Indien. Tv. plantes sumpris på oversvømmede marker i 15-20 cm dybt vand. Arbejdet udføres ofte manuelt. Vandstanden sænkes derefter gradvis, sådan at markerne er tørre ved høsttid. Fotografi fra Indien 1994. Th. nærbillede af frugtstande.

.

Hyrder på arbejde.

.
Licens: Brukerspesifisert

Indien. Fiskeri ved Colva Beach.

.

Indien. Salg af bananer på markedet i Mysore.

.

Landbruget beskæftiger ca. halvdelen af den indiske arbejdsstyrke og bidrager med 19% af BNP. Industri- og servicesektoren, bidrager med hhv. 28% og 53% af BNP. Tallene afspejler store forskelle i produktiviteten i de forskellige sektorer og samtidig de prioriteringer, regeringen har anlagt i den økonomiske politik siden uafhængigheden.

Landbrug

Ca. 55% af arealet er opdyrket. Siden uafhængigheden er det dyrkede areal vokset med 38%. Den vigtigste afgrøde er ris, efterfulgt af hvede, hirse og en række bælgfrugter. De vigtigste salgsafgrøder er oliefrø, sukker, bomuld, jute, tobak, te og kartofler.

I 1960'erne blev "den grønne revolution" lanceret. Regeringen støttede udviklingen og anvendelsen af højtydende kornsorter, i første omgang hvede, der blev udbredt i den nordvestlige delstat Punjab. Senere kom andre dele af landet med i programmet, der også blev udvidet til at omfatte ris og andre afgrøder. Anvendelsen af de højtydende kornsorter forudsætter rigelig vandtilførsel, og meget omfattende udbygning af kunstvandingsanlæg har været en central del af den grønne revolution. Det gælder også en stor vækst i produktionen af kunstgødning og øget brug af pesticider.

Alt i alt krævede de nye dyrkningsformer et vist kapitalgrundlag hos bønderne, og omlægningen var i begyndelsen især en succes i de rigeste egne og blandt de i forvejen mest velstående bønder. Siden 1960'erne er det kunstvandede areal fordoblet til i dag mere end 55% af den dyrkede jord (2023).

Trods de nye teknikker er produktiviteten i det meste af landbruget fortsat lav, og fattigdom er udbredt i landområderne. En hovedårsag er den skæve jordfordeling. 30% af landbefolkningen ejer ikke jord, og yderligere 30% ejer under 2 ha. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er på ca. 1,7 ha og faldende. Denne gruppe på millioner af fattige bønder og landarbejdere udgør et kolossalt og nærværende fattigdomsproblem i Indien.

Dyreavl

Husdyravl er en vigtig supplerende indtægtskilde for mange især mindre landmænd. Køer og bøfler benyttes som trækdyr, både på marker og landeveje, og kokasserne bruges både som gødning og i tørret form som brændsel. I 1970 iværksatte den indiske regering et program for at øge mælkeproduktionen – kendt som "den hvide revolution".

Danske køer i Indien

Projektet forbedrede kvaliteten og mængden af indisk mælk, bl.a. gennem import af højtydende malkekvæg fra bl.a. Danmark og etableringen af mejerier, hyppigt i form af landbrugskooperativer. Mælk og mælkeprodukter i form af yoghurt, dahi og paneer (fastost) spiller en vigtig rolle som kilde til protein. Indien er i dag verdens største mælkeproducent. Mejeriprodukter i form af oste som fx gouda og cheddar er de senere år blevet introduceret til især byernes middelklasser.

Derimod opdrættes der ikke slagtekvæg, idet et overvældende flertal af den indiske befolkning ikke spiser oksekød. Dog har Indien en stor eksport af bøffelkød, der i modsætning til køer ikke er tabuiseret. Landets geder og får leverer dels mælk og uld, dels kød til de indere, som ikke er vegetarer. Hønsekød er den hyppigste animalske spise sammen med æg.

Fiskeri

Fiskeriet udgør kun en beskeden del af økonomien. Fiskere tilhører de lavere kaster og er traditionelt blandt de fattigste. Der fiskes fra småbåde langs hele den 7000 km lange kyst og i floder og søer. Regeringen støtter både udviklingen af dambrug og af kommercielt højsøfiskeri.

Minedrift

Indien har 7% af verdens kendte kulreserver og er blandt verdens største producenter. Halvdelen stammer fra felter i Bihar og West Bengal. Olieproduktionen er stigende, men ret lille. Felterne ligger i Assam og offshore ud for Mumbai. I øvrigt findes flere andre mineraler, bl.a. jern, kobber, guld, zink og bly.

Industri

Industrien bidrager med 28% af BNP. Industrisektoren har traditionelt været underlagt en meget vidtgående statslig regulering, og en del nøgleindustrier er statsejede. Politikkens formål har været at udvikle en industrisektor, der kan forsyne landet med alle væsentlige industrivarer, og et redskab har været stramme regler for både udenrigshandel, investeringer og produktion. Siden 1991 er der foretaget en betydelig liberalisering af reglerne.

Make in India

Gennem programmet 'Make in India' har regeringen siden 2014 søgt at tiltrække udenlandske investeringer til industriproduktion – bl.a. for at mindske den relativt høje indiske ungdomsarbejdsløshed på 23% (2022). Antallet af udenlandske investeringer er øget – ikke mindst i Sydindien – og udviklingen skal også ses i lyset af den geopolitiske dagsorden om at mindske afhængigheden af Kina i verdens forsyningskæder.

Jern- og stålproduktion er blandt Indiens vigtigste industrier, ligesom tekstiler spiller en fortsat stor rolle – både i industriel skala og i form af hjemmeproduktion. Tekstilindustrien udgjorde traditionelt kernen i indisk industri, og den er fortsat betydelig med ca. 10% af den samlede industriproduktion.

Vaccineproduktion

Inden for det farmaceutiske område indtager Indien en ledende rolle, typisk som leverandør af masseproduceret medicin, hvor patenterne er udløbet, og Indien er verdens største producent af vacciner, hvilket blev tydeligt under COVID-19-epidemien 2020-21.

Landet har i dag en omfattende bilindustri, der producerer bildele og biler for de indiske mærker Tata og Mahindra, i samarbejder med fx Suzuki i Maruti Suzuki-brandet samt for udenlandske mærker som BMW og Volkswagen.

Rumfartsindustrien er ambitiøs og vokser ud fra basen i Bengaluru.

Småhåndværk

Ved siden af den egentlige industrisektor er der millioner af familier både i byerne og på landet, som supplerer deres indkomst med småhåndværk som spinding, vævning, snedkeri og pottemagerarbejde. Hertil kommer en udbredt brug af forlagssystemet, dvs. bestilt hjemmearbejde med produktion af fx tændstikker, små cigaretter, bidies, og fyrværkeri, ofte som børnearbejde og under meget ringe vilkår.

Service

Både den offentlige og særlig den private servicesektor er stor og voksende. Tilsammen beskæftiger de 25% af arbejdsstyrken og bidrager med 53% af BNP. Mange virksomheder i de vigtigste brancher er fortsat i statsligt eje. Det gælder fx mange banker og forsikringsselskaber og væsentlige dele af engroshandelen med landbrugsvarer, ligesom staten regulerer priserne på en række produkter til landbruget, bl.a. den store kunstgødningsbranche.

IT-industrien har længe været en indisk styrkeposition og landet har nogle af verdens største virksomheder inden for udvikling af it-løsninger, fx Infosys, Tata Consultancy Services og Wipro, der tilsammen har ca. 900.000 ansatte.

Outsourcing

Indien indtager en nøgleposition, når det gælder det globale marked for Business Process outsourcing, BPO, dvs. de dele af internationale virksomheders arbejdsområder, som med fordel kan varetages af underleverandører. Det er anslået, at det bidrager til 10% af BNP (2023).

Udviklingen har i de senere år gået i retning af, internationale virksomheder også inkluderer indiske medarbejdere eller underleverandører som led i forretningskritisk udvikling og innovation af nye produkter og services.

Den første bølge af outsourcing fra 1990'erne omfattede bl.a. call centre som varetog telefonopkald fra kunder i fx USA, bogholderiopgaver, udskrift fra lægers diktafoner og simple grafiske arbejder. En forudsætning for Indiens position på området var de relativt lave lønninger, et højt teknologisk niveau og tilstedeværelsen af højtuddannede engelsksprogede unge.

Anden bølge

Anden bølge af outsourcing har drejet sig om en videre integrering af de indiske datterselskaber og medarbejdere i virksomhedernes kernefunktioner, fx når det gælder forskning og produktudvikling. Baggrunden har bl.a. været en gryende bevidsthed om, at Indien som selvstændigt marked kræver løsninger, der er udviklet i nærområdet. Tanken har også været, at Indien kunne bruges som springbræt til videre eksport til fx Afrika. I takt med at Bengaluru har udviklet sig til et af verdens største centre for start-ups har det kun øget interessen for indisk udviklingskapacitet.

Velstående unge

Outsourcingindustriens succes har skabt et nyt fænomen med unge, der med høje disponible indkomster uden at de bryder det traditionelle indiske mønsker, hvor de unge først flytter hjemmefra, når de bliver gift. Ændringen i de unges forbrugsmønster er en del af forklaringen på den stærke vækst i antallet af indkøbscentre, shopping malls, som er set i alle større indiske byer. De meget høje antal yngre medarbejdere med høje indtægter er baggrunden for, at Bengaluru har Indiens højeste antal barer, caféer og restauranter pr. indbygger.

Sundheds- og skolevæsenet er overvejende offentligt, men der findes et stort antal private hospitaler, skoler og universiteter.

Transport og kommunikation

Det indiske vejnet omfatter ca. 6,3 mio. km veje (2023). Siden 2005 er vejnettet blevet mere end fordoblet. Indien er dermed det land i verden med næstflest veje, kun overgået af USA.

Den øgede velstand i den store indiske middelklasse har medført en stor vækst i antallet af personbiler, fra 682.000 i 1971 til 326 mio. i 2022. Hertil kommer mere en 70 mio. to- og trehjulede motorcykler og scootere, hvoraf en stigende andel er elektriske. I 2022 udgjorde elektriske scootere 4% af det samlede salg.

Indien har fortsat relativt få biler pr. indbygger, 59 biler pr. 1000 indbyggere, men også her gør store forskelle sig gældende. I West Bengal er der 43 biler pr. 1000 indbyggere mens for unionsterritoriet Puducherry er tallet 521 pr. 1000 indbyggere.

I mange byer, fx Delhi, er naturgas derfor indført som obligatorisk drivmiddel for busser og rickshaws. Som et led i forbedringerne af vejnettet er der iværksat omfattende motorvejsarbejder, der dels forbinder de fire metropoler Delhi, Mumbai, Kolkata og Chennai, dels har skabt motorvejsforbindelse fra det nordlige Srinagar til det sydligste punkt Kannyakumari og fra det vestlige Porbander til Silchar i øst.

Jernbaner

De statsejede jernbaner er en vigtig rygrad i den indiske intrastruktur, men de har pga. manglende investeringer tabt terræn til lastbilstransport og flytrafik. For mange indere er det dog fortsat den eneste mulighed for transport over længere afstande. Det første indiske lokomotiv kørte i 1853 de 34 km fra Mumbai til Thane.

I 2023 var rutenettet 68.000 km, hvoraf 59.000 km er elektrificeret. I perioden april-oktober 2023 rejste knap 4 mia. med de indiske jernbaner. Togene er generelt langsomme, men storbyerne forbindes med et stigende antal ekspresforbindelser, fx med togtypen Vande Bharat, der blev introduceret i 2019 og som kan køre op mod 200 km/t. I alt har de indiske jernbaner 1,2 mio. ansatte (2023). Mange indiske storbyer har velfungerende metronetværk; mest omfattende er Delhis.

Skibstrafik

Den indiske handelsflåde er betydelig; ca. halvdelen af tonnagen ejes af det statslige Shipping Corporation of India. De vigtigste havnebyer er Mumbai, Kochi-Ernakulam, Vishakhapatnam og Kolkata alle med skibsværfter. Kanal- og flodtrafik er vigtige i Ganges- og Brahmaputrasystemerne samt i et omfattende net af strandsøer i den sydindiske delstat Kerala, The Kerala Backwaters.

Flytrafik

Den indiske indenrigsflytrafik er blandt verdens hurtigst voksende med en årlig stigning i passagertallet på ca. 15% (2023). Stigningen i flytrafikken er hjulpet på vej af en højere disponibel indkomst blandt mange indere ligesom udbygning af eksisterende og etableringen af nye lufthavne skaber vækst. Indien har i dag 137 lufthavne – heraf er 21 bygget inden for de senere år og en række nye lufthavne er planlagt, bl.a. ved Mumbai og Delhi (2023).

Det hensygnende statslige Air India blev i 2021 solgt til Tata-gruppen, der også driver selskaberne Vistara og Air Asia (India). Lavprisselskabet IndiGo er Indiens største med dagligt over 2000 afgange. Samlet set har de indiske flyselskaber afgivet ordrer på mere end 1000 nye fly, der forventes leveret i de kommende år. Den internationale rutetrafik til og fra Indien er stigende, og med et bedre udbygget netværk til bl.a. Sydøstasien og Europa forventes store indiske lufthavne med tiden at fungere som knudepunkter, hubs, for international flytrafik i stil med fx Dubai og Doha.

Internet- og mobiladgang

Indien har et veludbygget mobilnetværk med nogle af verdens laveste priser på mobildata. Det er estimeret at mere end halvdelen af befolkningen har adgang til internet – flest i byerne. Medvirkende til udbredelsen af smartphones har været den stigende digitalisering, som Indien har gennemgået, bl.a. i form af digitale betalingsformer som PayTM, PhonePee og Google Pay.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig