Himachal Pradesh, bjergrig delstat i det nordlige Indien; 55.673 km2, 6,86 mio. indb. (2011). Terrænet går fra 350 m til over 7000 m; hovedstaden Shimla ligger i 2300 m højde og har storslået udsigt til Himalayas tinder. Byen fungerede som den britiske vicekonges hill station i de hede sommermåneder, og her finder man stadigvæk tydelige minder fra kolonitiden.
Klimaet varierer fra tropisk monsunklima mod syd til koldt tempereret og polart på de højeste tinder. Landskabet afvandes af store bifloder til Indus og Ganges: Chenab, Ravi, Beas, Sutlej og Yamuna, som tilsammen rummer 20% af Indiens potentielle vandkraft. Bhakra-Nangal på Sutlej er det største kraftværk.
Næsten hele befolkningen er hinduer, og mere end 90% bor i landdistrikterne. Kun 15% af det dyrkede areal er kunstvandet. Der dyrkes hvede, ris, majs og kartofler, mens frugter er en vigtig salgsafgrøde; bl.a. forsyner Himachal Pradesh store dele af Indien med æbler. Det er almindeligt, at mange af familiernes mandlige medlemmer udvandrer til de sydligere storbyer, bl.a. Delhi, hvorfra de kan bidrage til familiernes økonomi.
Staten har stort set ingen jernbaner, og store områder er ret uvejsomme. Den nyudviklede industri forarbejder fødevarer og producerer kunstgødning, cement og elektronisk udstyr.
Turismen er i kraftig vækst, især omkring Shimla, Kullu og Manali, hvor der er rige muligheder for vintersport og trekkingturisme.
Himachal Pradesh blev oprettet i 1948 ved sammenslutning af 30 små fyrstendømmer og var indtil 1971 forbundsterritorium under centralt styre fra Delhi; herefter fik området status som delstat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.