Haldia, indisk havneby i West Bengal 60 km syd for Kolkata; 200.800 indb. (2011). Havnen blev anlagt 1977, da Kolkatas havn havde voksende problemer med tilsanding og faldende trafik. Den er moderne udrustet og en af Indiens vigtigste; her ligger et af Indiens største olieraffinaderier.