Ghaghara, Gogra, biflod til Ganges; ca. 1000 km lang. Kildefloderne afvander store dele af det vestligste Nepal, og den længste, Karnali, udspringer i Tibet. Ghaghara deler sig ved Himalayas fod og samles atter ved grænsen til Indien. Vandføringen mangedobles under sommermonsunen, og store områder på Gangessletten oversvømmes.