Paro, Spa-ro, by i det vestlige Bhutan; ca. 15.000 indb. Parodalen ligger i ca. 2000 m højde og er frugtbar med intensiv risdyrkning. Rinpung Dzong Paro, administrationscenter og buddhistisk kloster, blev bygget i 1600-t. og var et politisk kraftcenter, indtil arvefølgekongeriget blev etableret i 1907. Nu er den brede Parodal mest kendt for at rumme Bhutans eneste civile lufthavn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.