Venezuelabugten, Golfo de Venezuela, bugt i Det Caribiske Hav, der er afgrænset af Guajirahalvøen i vest og Paraguanáhalvøen i øst. Den er ca. 240 km bred, 100 km lang og står mod syd i forbindelse med Maracaibosøen gennem Tablazobugten og en 11 m dyb kanal. Der er således passage for den oceangående skibstrafik til olieindustrien ved Maracaibofeltet. Bugtens lavtliggende kyst er bevokset med mangrove.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.