Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Surinam - historie

Oprindelige forfattere ABN, Pasc og Skad Seneste forfatter Redaktionen

Da de første europæere ankom i 1500, var området beboet af caribiere og arawaker. I begyndelsen af 1600-t. oprettede hollænderne handelsstationer ved kysten, men først fra 1651 blev de første permanente bosættelser grundlagt af briter. Området kom i 1667 under Holland, der beholdt kontrollen bortset fra 1799-1802 og 1804-15, da det var under Storbritannien. I anden halvdel af 1600-t. blev hundredvis af plantager anlagt, og kolonien blev en væsentlig sukkerproducent, baseret på slaver importeret fra Afrika. Fra slutningen af 1600-t. etablerede bortløbne slaver selvstændige samfund (se maroons) i det svært fremkommelige indland. Hollænderne anerkendte samfundene i 1761 og indgik aftaler med flere af dem: Til gengæld for intern selvbestemmelse skulle fremtidige bortløbne slaver returneres til hollænderne. Slaveriet blev ophævet i 1863, hvorefter tusindvis af kontraktarbejdere indførtes fra især Indien og Java.

Præsidenter
1975-80Johan H.E. Ferrier
1980-82Hendrik Chin A Sen
1982-88Lachmipersad Fred Ramdat-Misier
1988-90Ramsewak Shankar
1990-91Johan Kraag
1991-96Runaldo R. Venetiaan
1996-2000Jules Wijdenbosch
2000-10Runaldo R. Venetiaan
2010- Desiré Bouterse

Efter 2. Verdenskrig blev de første politiske partier dannet, hovedsagelig baseret på etnisk tilhørsforhold. Surinam fik selvstyre i 1954. Efter selvstændigheden i 1975 forlod mere end 10% af befolkningen landet på trods af massiv økonomisk støtte fra Holland. En alliance af partier, der repræsenterede kreolerne og den indiske befolkningsgruppe, havde regeringsmagten indtil 1980, da militæret under ledelse af Dési Bouterse tog magten ved et kup. Fra 1986 førte Surinams Befrielseshær (SLA), der fandt støtte i forskellige grupper af maroons, guerillakrig mod styret. Surinam fik en ny forfatning i 1987, og en civil regering fik magten; der herskede imidlertid borgerkrigslignende tilstande indtil 1992, da en aftale med SLA kom i stand. I 1996 blev Jules Wijdenbosch (f. 1941) fra Bouterses Nationaldemokratiske Parti valgt til præsident.

I slutningen af 1990'erne blev præsident Jules Wijdenbosch (f. 1941) og hans rådgiver, den tidligere diktator i landet Dési Bouterse, upopulære pga. fornyet krise og korruption. Bouterse blev i 1999 ved en hollandsk domstol idømt 11 års fængsel for kokainhandel, en dom, der ikke berøvede ham hans frihed, men som i nogen grad stækkede ham. Med Ronald Venetiaan (f. 1936) som leder fra 2000 af en samlingsregering af Arbejderpartiet og de store etniske grupper af sorte, indere og indonesere opnåede Surinam for første gang at få prædikatet "frit land". Landet er dog fortsat afhængigt af bistand fra den tidligere kolonimagt Holland. Præsident Venetiaan blev genvalgt i 2005. Den økonomiske politik koncentrerede sig om at få økonomien bragt på fode; forholdsreglerne, som bl.a. omfattede offentlige nedskæringer og skatteforhøjelser; politikken var ikke populær, men inflationen kom under kontrol og den økonomiske situation forbedret. I 2010 vandt den tidligere diktator Desiré Bouterse præsidentvalget, hvilket førte til spændinger i forholdet til Holland.

Annonce

I 2004 oprettede FN et tribunal til at afgøre et grænsespørgsmål med Fransk Guyana vedr. et havområde, hvor undergrunden muligvis indeholder olie.

Læs mere om Surinam.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Susanne Pascal, Arne Skadhede: Surinam - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167306