Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Juan Velasco Alvarado

Oprindelig forfatter MCC-B Seneste forfatter Redaktionen

Juan Velasco Alvarado, 16.6.1910-24.12.1977, peruviansk officer og politiker; præsident 1968-75. Velasco tog magten ved et militærkup mod Fernando Belaúnde Terry. Han fulgte en nationalistisk og populistisk reformlinje; en række nationaliseringer blev gennemført, bl.a. af oliefelter, hvilket sammen med en udvidelse af fiskerigrænsen bragte Peru på kant med USA. Dertil kom en række andre reformer, herunder en jordreform, som medførte store ændringer i samfundet. Velasco blev afsat af Francisco Morales Bermúdez.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Maria C. Castro-Becker: Juan Velasco Alvarado i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179031