Itamar Franco var en brasiliansk politiker, præsident fra 1992 til 1994. Franco kom som Fernando Collor de Mellos vicepræsident i konflikt med ham og forlod det fælles parti. Efter at kongressen havde indledt en rigsretssag mod Collor på grund af anklager for korruption, fungerede Franco som midlertidig præsident, og han overtog embedet, da Collor trådte tilbage. Francos finansminister, Fernando Henrique Cardoso, vandt præsidentvalget i 1994 og tiltrådte januar 1995.
Itamar Franco
Faktaboks
Itamar Franco
- Født
- 28. juli 1930, på et skib i brasiliansk farvand i Atlanterhavet
- Død
- 2. juli 2011, São Paulo
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.