Andrés Pastrana, Andrés Pastrana Arango, f. 17.8.1954, colombiansk politiker, præsident 1998-2002; søn af den tidligere præsident Misael Pastrana Borrero. Pastrana, der repræsenterer det konservative parti NFD, står for en reformvenlig politik og har erklæret, at han vil bekæmpe narkohandel og korruption i landet. Han er gået i dialog med guerillabevægelsen FARC, men det er ikke lykkedes ham at stoppe borgerkrigen. Pastrana har sikret landet en betydelig økonomisk hjælp fra USA til kampen mod narko og til en større udbygning af hæren, der bl.a. er blevet forsynet med amerikansk materiel. I 2005 tilbød hans efterfølger og politiske modstander Álvaro Uribe ham posten som ambassadør i Washington, hvilket Pastrana modtog. Han trådte tilbage i 2006 i protest mod at Ernesto Samper blev udnævnt til ambassadør i Frankrig.