Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sydamerika - historie

Oprindelig forfatter InSc Seneste forfatter Redaktionen

Nazca. Nazcalinjerne hører til blandt Perus store turistattraktioner. Figurernes størrelse, de største er på mere end 100 m, bevirker, at de praktisk taget kun kan ses fra luften. De mange mere eller mindre fantasifulde forklaringer på deres funktion, fx at de skal have været en del af en landingsplads for rumvæsener, har bidraget til deres store fascinationskraft. På fotografiet ses en stiliseret edderkop samt flere geometriske figurer.

Nazca. Nazcalinjerne hører til blandt Perus store turistattraktioner. Figurernes størrelse, de største er på mere end 100 m, bevirker, at de praktisk taget kun kan ses fra luften. De mange mere eller mindre fantasifulde forklaringer på deres funktion, fx at de skal have været en del af en landingsplads for rumvæsener, har bidraget til deres store fascinationskraft. På fotografiet ses en stiliseret edderkop samt flere geometriske figurer.

Sydamerikas første beboere var efterkommere af de grupper, som indvandrede til Nordamerika fra NØ-Asien under den sidste istid. De foreløbig ældste fundne spor af mennesker i Sydamerika er 12.000-14.000 år gamle; levn fra perioden er fundet en række steder på hele kontinentet. De første nomadiske jægerkulturer ernærede sig ved jagt på forskellige, nu uddøde dyrearter: mastodonter, elefanter, kæmpebæltedyr, heste og kæmpedovendyr. Vilde planter blev for ca. 12.000 år siden en vigtig del af fødegrundlaget.

I perioden 6000-3500 f.Kr. øgedes befolkningstallet, især langs vest- og nordkysten, og samfundene blev mere bofaste. Det hang bl.a. sammen med agerbrugets voksende betydning; dyrkning af bønner kendes fra Peru ca. 7000 f.Kr., og majsdyrkning fra Ecuador tusinde år senere. Omkring 2500 f.Kr. var agerbrug almindelig udbredt i højlandet og langs kysterne. Keramik kendes fra Ecuador og Colombia fra ca. 3500 f.Kr., mens de første større ceremonielle centre opstod ca. 3000-2500 f.Kr. i Peru, hvor keramik endnu var ukendt. Udviklingen tog fart efter ca. 2000 f.Kr., ikke alene ved kysterne og i højlandet (se Chavín de Huántar og Paracas), men også langs floderne i Amazonas' lavland, hvor en række kulturer med selvstændige keramiske traditioner udviklede sig. Efterhånden opstod flere højkulturer med centraliseret ledelse og social lagdeling; det skete dog kun i højlandet og ved kysten i det vestlige Sydamerika; se Moche, Nazca, Huari, Tiahuanaco, Chimú, Vicus og inkaer. Den selvstændige kulturudvikling på det sydamerikanske kontinent blev afbrudt, da spanierne erobrede Inkariget i 1530'erne.

Kolonitiden

Først i 1498 på sin tredje rejse til den nye verden opdagede Christoffer Columbus Sydamerika, idet han fulgte nordkysten fra Orinoco til Trinidad. I 1499 besejlede Alonzo de Ojeda (ca. 1466-ca. 1508) samme kyst fra Guyana til Guajirahalvøen ... Læs videre om Sydamerika i kolonitiden.

Annonce

Vejen til uafhængighed og nationalstaternes dannelse

I de spanske besiddelser opstod en stadig større interessekonflikt mellem peninsulares og kreoler (hhv. europæisk- og amerikanskfødte spaniere), bl.a. fordi kreolerne ikke måtte deltage i eksporthandelen ... Læs videre om Sydamerikas vej til uafhængighed og nationalstaternes dannelse.

Læs også om Sydamerika generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Schjellerup: Sydamerika - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168013