Latinamerika – historie, Latinamerikas historie blev indledt, da Columbus i forsøget på at nå Indien ved at sejle mod vest i 1492 nåede Caribien. I løbet af de næste par årtier etablerede spanierne sig på flere caribiske øer; den første egentlige koloni, Santo Domingo, blev anlagt på Hispaniola i 1496. Med de spanske opdagelser i vest meldte behovet sig hurtigt for en opdeling af verden mellem de to store europæiske søfarende magter, Spanien og Portugal. I Tordesillastraktaten af 1494 enedes man om en demarkationslinje ca. 2400 km vest for Kap Verde-øerne; alle opdagelser vest herfor var forbeholdt spanierne, mens portugiserne havde monopol på opdagelser i øst. Først i 1500 opdagede man, hvor langt mod øst Sydamerika strakte sig, og at Portugal dermed havde ret til Brasilien.
Især det tidlige Latinamerika var i altovervejende grad et spansk Amerika, og det blev stadig større; 1519-21 erobrede Hernán Cortés Aztekerriget i Mexico, og 1532-33 fulgte Francisco Pizarros erobring af det enorme Inkarige i Andesområdet. Selvom det spanske Amerika og dermed Latinamerika ca. 1650 formelt set strakte sig fra Sydamerikas sydspids til næsten en tredjedel op i det nuværende USA, fra Californien i vest til Florida i øst, var den reelle kontrol i høj grad begrænset til kystnære områder, hvor der blev etableret plantagedrift med udstrakt brug af afrikanske slaver, samt til de to store tidligere indianske riger, hvor man havde kunnet overtage dele af en allerede eksisterende højt udviklet samfundsorganisation, og hvor indiansk arbejdskraft kunne bruges på storgodser og i minedrift. Den gamle verdens sygdomme, bl.a. skoldkopper og mæslinger, decimerede den oprindelige indianske befolkning voldsomt.
Efterhånden udfordredes Portugals og Spaniens magtmonopoler. Spanien blev presset stadig mere i Nordamerika, indtil kun Mexico var tilbage, og i Caribien lykkedes det bl.a. i 1600-t. Frankrig og England at overtage hhv. det nuværende Haiti og Jamaica. I samme periode satte England sig fast i Belize i Mellemamerika og Guyana på Sydamerikas nordkyst, hvor også Frankrig og Holland vandt besiddelser (Fransk Guyana og Surinam).
Inspireret af USA's uafhængighed og Den Franske Revolution og med de kreolske eliter, hvis interesser var blevet stadig mere uforenelige med den spanske kolonimagts, som oprørets ledende kraft vandt stort set alle de spanske kolonier i Amerika deres uafhængighed i 1800-t.s første årtier. Simón Bolívars (Sydamerikas store befrielseshelt) forsøg på at skabe et stort Colombia bestående af Ecuador, Colombia og Venezuela slog hurtigt fejl ligesom lignende bestræbelser i bl.a. Mellemamerika, og statsgrænserne kom i store træk til at følge den administrative inddeling fra kolonitiden. Brasiliens uafhængighed i 1822 blev vundet mere fredeligt og var i højere grad et resultat af udviklingen i Europa.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.