Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Falklandsøerne

Oprindelige forfattere Alfi, Askg, Folke og Sebro Seneste forfatter Redaktionen

Falklandsøerne. Tilfangetagne argentinske soldater venter på at blive fragtet ud af området. Foto fra 2.6.1982.

Falklandsøerne. Tilfangetagne argentinske soldater venter på at blive fragtet ud af området. Foto fra 2.6.1982.

Falklandsøerne, Islas Malvinas, Malvinerne, øgruppe og britisk kronkoloni i det sydlige Atlanterhav ca. 600 km øst for Argentinas sydspids; 12.000 km2, 2932 indb. (2012, ekskl. udstationerede britiske soldater). Argentina gør fortsat krav på øerne.

Hovedøerne er West Falkland og East Falkland, som adskilles af Falkland Sound, udenom ligger et par hundrede småøer. Hovedbyen Stanley (2115 indb.) ligger på East Falkland.

Klimaet er et mildt, fugtigt og blæsende polarklima med temperaturer, der oftest ligger mellem 0 °C og 10 °C. Det er gunstigt for græs- og hedevegetation, mens der er meget få og kun indførte træer. Den naturlige vegetation er en høj græsart, tussock, som dog er fortrængt fra hovedøerne af fåregræsning.

Annonce

Af befolkningen er 2/3 født på øerne, mens 1/4 kommer fra Storbritannien. Traditionelt har fåreavl været det dominerende erhverv; får er i overtal på Falklandsøerne, og ulden sælges i Storbritannien. I 1986 udvidedes øernes territorialgrænse til 150 sømil; siden har fiskeriet udkonkurreret fåreavl som det vigtigste erhverv. Økonomien er i stærk vækst; meget er knyttet til den militære tilstedeværelse på Mount Pleasant-basen og den nærliggende Mare Harbour (beliggende 50 km sydvest for Stanley). Hovedstaden Stanley besøges af mange krydstogtskibe; i 2001 kom 39.000 turister til byen.

De mange ubeboede småøer rummer et rigt, uforstyrret dyreliv med bl.a. sydamerikansk pelssæl, sydlig søløve (mankesæl), sydlig søelefant, fem arter pingviner, sortbrynet albatros, storkjove, skedenæb og en endemisk art, flugtløs dampskibsand. Den ligeledes endemiske falklandsræv blev udryddet i slutningen af 1800-t.

Historie

Falklandsøerne blev opdaget i 1592 af John Davis, men først i 1764 blev den første bosættelse oprettet af Frankrig på East Falkland, og året efter fulgte Storbritannien på West Falkland. Spanierne hævdede imidlertid deres ret til området, og efter at have købt East Falkland erobrede de i 1774 West Falkland.

I 1811 forlod de øerne, men Argentina, som i 1816 erklærede sig uafhængig af Spanien, gjorde nu krav på dem og oprettede en bosættelse i 1826. Klager over argentinsk indblanding fra britiske og nordamerikanske hvalfangere, der brugte øerne som base, førte til britisk besættelse i 1833, og i 1892 fik Falklandsøerne status af britisk koloni (se kronkoloni).

Argentina, som gentagne gange havde protesteret over den britiske tilstedeværelse, fremførte i 1964 klagen over for FN; i 1966 indledtes som følge deraf forhandlinger om at overdrage øerne til Argentina.

Forhandlingerne var stadig i gang, da Argentinas besættelse af øerne i 1982 udløste Falklandskrigen, hvori briterne sejrede. Ved en folkeafstemning i 1986 stemte knap 95% af øboerne for fortsat at høre under Storbritannien.

Argentina har dog ikke opgivet kravet på øerne, og i februar 2010 blussede konflikten mellem Storbritannien og Argentina op igen pga. britiske forsøg på at udnytte de store olieforekomster på havbunden i øernes nærhed med boreplatformen Ocean Guardian.

Argentina nægter således skibe adgang til at benytte sine havne, såfremt disse har Falklandsøerne, South Georgia og South Shetland Islands som destination. Beregninger tyder på, at der kan hentes op til 60 mia. tønder olie i området.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ana Claudia Alfieri, Helle Askgaard, Hans Folke, Henrik Sebro: Falklandsøerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74112