Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Apurímac

Oprindelig forfatter Markv Seneste forfatter Redaktionen

Apurímac, departement i Peru; 20.655 km2, 418.900 indb. (2005), hvoraf 70% har quechua som modersmål. Området er fattigt og underudviklet; 25% af mændene og 50% af kvinderne er analfabeter. Landbruget er baseret på selvforsyning med hvede, majs, kartofler og quínoa; endvidere fåreavl. Området har en del vandkraftværker og minedrift. Hovedstad: Abancay.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Markvad: Apurímac i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39379