Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Uruguay

Oprindelige forfattere Folke og PTu Seneste forfatter Redaktionen

Uruguay, (af guaraní Uruguái 'sneglefloden', af uruguá 'snegl' og î 'flod, vand', egl. om floden af samme navn), republik i det sydøstlige Sydamerika ved La Plata-floden; det næstmindste land i Sydamerika, kun Surinam er mindre.

Ordet Uruguay kommer af det sydamerikanske sprog guaraní, men dets oprindelse er usikker. Ordet er måske dannet af Uruguái 'sneglefloden', af uruguá 'snegl' og î 'flod, vand', egl. om floden af samme navn, måske af uru 'fugl' + guay 'hale'.

Frem til 1950'erne var Uruguay præget af social stabilitet og økonomisk velstand og gik under tilnavnet "Sydamerikas Schweiz". Den gunstige udvikling vendte imidlertid, og militæret overtog magten i 1973.

Overgangen til demokratisk styre blev indledt ved indsættelsen af præsident Julio María Sanguinetti (f. 6.1.1936) i 1985. Trods økonomiske problemer er landet et af de mere velstående og politisk stabile i Sydamerika.

Annonce

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1830. Farverne og "Majsolen" stammer fra Argentinas flag; Uruguay var tidligere en del af Argentina ... Læs mere om Uruguays nationalflag.

Uruguay (Landefakta)
25633303.601.png25658672.601.png
Dansk navnUruguay
Lokalt navnRepública Oriental del Uruguay
Engelsk navnUruguay
Uafhængighed1828
Areal176.220 km2
Indbyggertal (estimat, 2012)3.316.000
HovedstadMontevideo
Sprogspansk (off.), stærkt påvirket af portugisisk ved grænsen til Brasilien
Befolkninghvide 88%, mestizer 8%, sorte 4%
Religionkatolikker 79%, protestanter 5%, andre kristne 4%, jøder 1%, andre el. ingen 11%
Møntenhedpeso
MøntkodeUYU
Nationalitetsmærke til bilerROU
Nationalitetsmærke til flyCX
Internetdomænenavn.uy
BNP pr. indb. (2007)6269 $
Middellevetid (2007)mænd 72 år, kvinder 79 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,851
Indeks for levevilkår (position)43

Geografi

Klimaet er tempereret og relativt ensartet over hele landet med kun små regionale variationer. Foråret er blæsende og fugtigt, sommeren varm, efteråret mildt, og vinteren kølig og meget fugtig ... Læs mere om Uruguays geografi.

Sprog

Officielt sprog er spansk, der er modersmål for hele befolkningen ... Læs mere om Uruguays sprog.

Religion

Franciskanere og jesuitter udbredte kristendommen i landet fra 1616 ... Læs mere om religion i Uruguay.

Forfatning

Republikken Uruguays forfatning er fra 1966 med senere ændringer ... Læs mere om Uruguays forfatning.

Økonomi

Lige siden præsident José Batlle y Ordóñez i begyndelsen af 1900-t. skabte Sydamerikas første velfærdssamfund, har staten spillet en stor rolle i Uruguays økonomi ... Læs mere om Uruguays økonomi.

Sociale forhold

I Uruguay indførtes allerede i begyndelsen af 1900-t. et omfattende socialt sikringssystem, der først og fremmest kom byernes middelklasse og arbejdere til gode ... Læs mere om de sociale forhold i Uruguay.

Uddannelse

Landets uddannelsessystem er franskorienteret. Analfabetismen er med ca. 2% den laveste i Sydamerika (2003) ... Læs mere om Uruguays uddannelsessystem.

Historie

Området var før den europæiske kolonisering beboet af en lille befolkning af halvnomadiske stammer, bl.a. charrúa. I 1516 udforskede spanierne territoriet, Banda Oriental, som dog fortsat ikke var beboet af andre end indianere ... Læs mere om Uruguays historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke, Pernille Juul Tufte: Uruguay i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177522