• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paraguay

Oprindelig forfatter PTu Seneste forfatter Redaktionen

Paraguay, republik i det centrale Sydamerika; landet er en indlandsstat, men er gennemløbet og delvis afgrænset af store floder. Den vestlige del af landet er næsten ubeboet, og Paraguay er generelt tyndtbefolket.

Frem til Tripelalliancekrigen (1865-70) var landet relativt veludviklet, men krigen efterlod det i økonomisk ruin og fulgtes af langvarig ustabilitet. I 1954 overtog general Alfredo Stroessner magten og stod i spidsen for et autoritært og diktatorisk styre de følgende 35 år; Paraguay fik sit første demokratiske styre så sent som i 1989.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1842 på grundlag af et flag fra 1812, og farverne er antagelig inspireret af den franske trikolore. Læs videre om Paraguays nationalflag.

Annonce

Geografi

Klimaet i Paraguay er tropisk. I de varmeste måneder (december-marts) kan temperaturen variere mellem 25 °C og 43 °C, og der er høj luftfugtighed. Læs videre om Paraguays geografi.

Paraguay (Landefakta)
25633031.601.png 25658372.601.png
Dansk navn Paraguay
Lokalt navn República del Paraguay
Engelsk navn Paraguay
Uafhængighed 1811
Areal 406.750 km2
Indbyggertal (2013) 6.800.000
Hovedstad Asunción
Sprog spansk (off.), guaraní og ca. 15 andre indianske sprog
Befolkning mestizer 92%, hvide 5%, indianere 3%
Religion katolikker 89%, protestanter (herunder mennonitter) 5%, andre 6%
Møntenhed guaraní
Møntkode PYG
Nationalitetsmærke til biler PY
Nationalitetsmærke til fly ZP
Internetdomænenavn .py
BNP pr. indb. (2007) 1377 $
Middellevetid (2007) mænd 69 år, kvinder 74 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007) 0,757
Indeks for levevilkår (position) 91

Sprog

Spansk er officielt sprog, men over 90% af befolkningen taler også guaraní... Læs videre om Paraguays sprog.

Religion

Fra ca. 1600 til 1767 spillede jesuitterne en dominerende rolle. I dag er den romersk-katolske kirke statskirke med over 90% af befolkningen som medlemmer. Protestanterne udgør ca. 1%, herunder en stor gruppe mennonitter.

Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1992. Den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingen, der har to kamre og sidder i fem år. Læs videre om Paraguays forfatning.

Økonomi

Siden 1989 har Paraguay tilstræbt en gradvis liberalisering af økonomien, som under general Stroessners regime var underlagt en betydelig offentlig regulering. Læs videre om Paraguays økonomi.

Sociale forhold

Paraguay er et etnisk og kulturelt stærkt blandet samfund og reelt et af de få tosprogede lande i Latinamerika. På trods heraf er racisme et udbredt fænomen. Læs videre om de sociale forhold i Paraguay.

Uddannelse

Det offentlige skolesystem, som er gratis og har ni års skolepligt for 6-14-årige, omfatter en seksårig grundskole... Læs videre om Paraguays uddannelsessystem.

Historie

Inden europæerne kom til området, var landet mellem floderne Paraguay og Paraná beboet af guaraní-indianerne, et delvis nomadisk krigerfolk, der levede af jordbrug, jagt og fiskeri. De første spaniere ankom i 1524. Læs videre om Paraguays historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Pernille Juul Tufte: Paraguay i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138577