Paraguay - geografi

Paraguay - geografi, Klimaet i Paraguay er tropisk. I de varmeste måneder (december-marts) kan temperaturen variere mellem 25 °C og 43 °C, og der er høj luftfugtighed. I vintermånederne forekommer store temperatursvingninger, sjældne gange helt ned til nær frysepunktet. Udsvingene om vinteren kan ske fra den ene dag til den anden, men de koldeste perioder er kun få og korte. Det sner aldrig i Paraguay.

I sommermånederne opleves de voldsomste regnskyl, men der falder regn gennem hele året. De største mængder forekommer i landets sydøstlige hjørne, Itapúa, med gennemsnitlig 1800 mm pr. år, mens den nordvestlige del af landet kun får gennemsnitlig 400.

Floden Paraguay løber ned midt igennem landet og deler det i to meget forskellige regioner. Den vestlige region, El Gran Chaco, er flad og ufrugtbar, og i store dele af området er terrænet ufremkommeligt pga. sump og tæt kratskov. Efter Chacokrigen (1932-35) fik regionen tilnavnet Det Grønne Helvede. Chacoen dækker 61% af Paraguays samlede areal, men kun 2% af befolkningen bebor denne region. En enkelt hovedvej gennemløber området og forbinder det østlige Paraguay med Bolivia, men ellers er infrastrukturen kun sparsomt udviklet. Den relativt fremkommelige del af Chacoen er præget af store estancias (farme), hvor der drives ekstensivt kvægbrug. Mange estancias er gigantiske, flere hundrede tusinde hektar, og har ofte egen landingsbane til fly.

Den største by i Chacoen, Filadelfia, er grundlagt af mennonitter, indvandrere, der oprindelig stammer fra Tyskland; de første kom til Paraguay i slutningen af 1920'erne. Mennonitterne har i og omkring Filadelfia ryddet den naturlige vegetation og udviklet en betydelig landbrugsproduktion, der primært er bygget op omkring mejerisektoren. Ud over mennonitter beboes Chacoen af indianere og et mindre antal andre paraguayere. De har fortrinsvis bosat sig i nærheden af mennonitterne eller langs floden Paraguay. Se også Chaco.

La Oriental er Paraguays østlige region. I den østligste del er landskabet kuperet og meget frodigt, og det er her, de største mængder nedbør falder. Her er bakker og høje på op til 600 m, og der findes stadig områder med oprindelig regnskov, selvom store dele er ryddet. Der findes ingen officielle tal for skovrydningen, men det skønnes, at ²/₃ af den oprindelige skov er væk. Især de to træsorter ceder (Cedrela spp.) og lapacho (Tabebuia spp.) er eftertragtede i bygnings- og møbelindustrien, og en stor del af træet forhandles gennem uofficielle kanaler og afsættes bl.a. i Brasilien.

I den centrale del af La Oriental er jorden frugtbar, og store dele er opdyrket. Knap halvdelen af den paraguayske befolkning bor på landet og ernærer sig primært ved landbruget. I Paraguay er byerne vokset langsomt, og landet har den laveste urbaniseringsgrad blandt de latinamerikanske lande. Ved folketællingen i 1992 var der for første gang flere mennesker bosat i byerne (50,5%) end på landet. En stor del af denne bybefolkning bor i mindre byer. Der findes kun én stor by, hovedstaden Asunción med 729.000 indbyggere i hele byområdet. Tre andre byer har mere end 50.000 indb.: Ciudad del Este (223.000), Encarnación (70.000) og Pedro Juan Caballero (64.200). De er alle grænsehandelsbyer ved grænsen til Brasilien eller Argentina. At Paraguay ikke har oplevet den samme byudvikling som andre latinamerikanske lande, skyldes bl.a., at landet gennem årtier har satset på udviklingen af landbruget, hvoraf en stor del altid har været mindre familiebrug. Samtidig er der sket en massiv migration fra land til by, blot ikke mod byer i Paraguay. En løbende udvandring har fundet sted mod São Paulo og Rio de Janeiro i Brasilien og især mod Buenos Aires i Argentina, hvor der i dag bor mere end en million paraguayere. Det er ikke kun økonomiske vilkår, men også politiske forhold, repressionen og personforfølgelsen under det årelange diktatur, der har forårsaget udvandringen fra Paraguay.