Morelos er en delstat i Mexico syd for Mexico City. Den har et areal på 4.941 km2 og 1,97 millioner indbyggere (2020). Hovedstaden er Cuernavaca.
Morelos ligger i det mexicanske højland og er en af de mindste og tættest befolkede delstater. Det milde klima og nærheden til hovedstaden har tiltrukket velhavere fra storbyen.
Egnen er et vigtigt landbrugsområde med dyrkning af bl.a. frugt, grøntsager, ris, sukker, hvede og majs. Der er mange præcolumbianske ruiner i delstaten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.