Mexico City er Mexicos hovedstad og landets største by. Byen udgør sin egen delstat, Distrito Federal, med 8,9 mio. indb. (2010). Det samlede byområde rummer ca. 19,8 mio. indb. (2008), godt 19 procent af landets befolkning; Mexico City er dermed blandt verdens allerstørste metropoler.

Faktaboks

Også kendt som

Mexico, Ciudad de México, Mexico By

Byen ligger i 2.200 m højde i Mexicodalen midt i landet og omgives af op til 5.000 m høje bjerge. Flere er udslukte vulkaner, og området er fortsat geologisk aktivt; store dele af byens centrum blev ødelagt ved et jordskælv i 1985. Siden 1994 har vulkanen Popocatépetl haft flere mindre udbrud, der har forårsaget jordskælv og askenedslag især i byens sydlige udkant. Vulkanen ligger i synlig afstand, 60 km fra bycentrum.

Byens beliggenhed har også givet og giver fortsat andre problemer. Mexicodalen har ikke noget naturligt afløb, og først med bygningen af en stor dræningskanal i 1900 har byen undgået de tidligere tilbagevendende oversvømmelser.

Kanalbyggeriet satte gang i byens udvikling. Med kapital fra USA blev infrastrukturen i og omkring Mexicodalen udbygget, og fra 1940 skete der en hastig byudvikling med en befolkningsvækst på 7 procent om året og stor vækst i industri og byggeri, bl.a. skyskrabere.

I 1960'erne udgjorde tilflytningen til hovedstaden 60 procent af samtlige vandringer i landet. Det var især landarbejdere og småbønder fra de sydlige og centrale dele af Mexico, der søgte til storbyen.

Med olieprisernes stigning i 1970'erne blev landets økonomi styrket, og tilflytningen mindskedes noget. Da olieprisernes fald i 1980'erne medførte økonomisk krise, flyttede mange atter fra landdistrikternes fattigdom, og byen voksede en årrække med 700.000 indb. om året. Tilflytterne slår sig ned i selvbyggede slumkvarterer i byens udkant. I praksis har myndighederne set igennem fingre med den illegale udstykning i omegnen.

Mexico City producerer daglig tusinder af ton affald. Kun halvdelen fjernes af bystyret, mens resten indgår i et uformelt genbrugssystem, som holdes i gang af de allerfattigste. Vandforsyningen er utilstrækkelig, og vandkvaliteten ringe, bl.a. fordi kloaksystemerne er underdimensionerede.

Mange mio. slumboliger har ikke indlagt vand, og dårlig hygiejne medfører især blandt børn stor sygelighed. Vand hentes efterhånden flere hundrede km fra byen og i stigende grad fra floder og søer. Grundvandsstanden er sænket i hele regionen, og de lavtliggende landbrugsområder oplever stigende tørkeproblemer, som på længere sigt kan true byens fødevareforsyning.

Luftforureningen ligger næsten konstant over faregrænsen. Osen fra mere end 4 mio. biler, 30.000 industrivirksomheder og flere hundrede tusinde flaskegasanlæg er vigtige kilder til forureningen. Hertil kommer den åbne afbrænding på de enorme lossepladser. Problemerne forstærkes af Mexicodalens topografi, der hyppigt medfører temperaturinversioner og dermed stillestående luft.

Cirka halvdelen af Mexicos samlede industriproduktion, transportaktiviteter, handel og serviceaktiviteter er placeret i Mexico City, men antallet af arbejdspladser har ikke kunnet følge med tilflytningen, og det har medført en stor og stigende arbejdsløshed, udbredt fattigdom og kriminalitet. Gadehandel og selvorganiseret småproduktion er udbredt, og denne såkaldte uformelle sektor spiller en vigtig rolle.

Trods de store problemer tiltrækker byen mere end 1 mio. turister om året. Den er landets kulturelle centrum og rummer bl.a. arkitektur, der spænder fra aztekerruiner til spanske bygninger fra 1500- og 1600-tallet. Det antropologiske museum rummer en af verdens bedste præcolumbianske samlinger.

Arkitektur og museer

Ved Plaza de la Constitución ligger katedralen, kontinentets største, grundlagt på et aztekisk tempelområde i 1525. Også Palacio Nacional blev 1523 opført på ruiner fra en præcolumbiansk kultur: aztekerherskeren Motecuçoma 2.s palads. Spansk barok dominerede de mange palæer, kirker og klostre helt frem til 1800-tallet og blev afløst af bygningsværker i nyklassicistisk stil, fx Minería-paladset (1797-1813) af Manuel Tolsá (1757-1816).

I 1900-tallet har byens massive vækst været understøttet af arkitektoniske monumenter som det antropologiske museum, opført 1964 af P. Ramírez-Vázquez (1919-2013), og universitetsbiblioteket (1955) af Mario Pani (1911-1993) med adskillige facadeudsmykninger. Byens mange museer rummer både ældre og nyere samlinger, fra Museo San Carlos med bl.a. tidlig mexicansk kunst til det moderne kunstmuseum Rufino Tamayo (1981).

Historie

Mexico City var under navnet Tenochtitlan aztekernes hovedstad, da Hernán Cortés i 1521 underlagde sig Aztekerriget og skabte det første vicekongedømme i Spansk Amerika. Byens centrum, der kaldes el Zócalo, er bygget oven på aztekernes oprindelige ceremonielle bycentrum. Flere centrale bydele synker som følge af byens placering over et tidligere søsystem.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig