Jalisco er en delstat på Mexicos Stillehavskyst. Den har et areal på 78.596 km2 og 8,35 millioner indbyggere (2020). Hovedstaden er Guadalajara.

Både klima- og terrænmæssigt rummer Jalisco store variationer; fra kystens tropiske feriesteder over Sierra Madres tempererede bjergsider til den tørre højslette i nord. Chapalasøen, som er Mexicos største sø, ligger syd for Guadalajara.

Staten har stor sølv- og kobberproduktion samt tekstil-, papir- og tobaksindustri. Der er desuden en betydelig turistindustri, som er koncentreret om kystbyen Puerto Vallarta.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig