Chiapas

Chiapas er en delstat i Mexico, som mod sydøst og øst grænser op til Guatemala. Området, der tidligere var en del af Spansk Centralamerika, blev en mexicansk delstat efter en folkeafstemning i 1824. Chiapas har et areal på 73.311 km² og 5,54 millioner indbyggere (2020). Af den del af befolkningen, som er fem år og ældre, taler 1,39 millioner indianske sprog (2020). Delstatshovedstaden er Tuxtla Gutiérrez.

Chiapas gennemskæres af en række parallelle, 2.000-3.000 m høje bjergkæder. Vegetationen varierer fra busksavanne i det centrale plateau til tropisk regnskov mod nord og øst. De mange vulkaner, dale, kløfter og floder gør området til et af Mexicos smukkeste. I lavlandet findes resterne af de vigtige centre fra mayakulturen: Palenque, Yaxchilan og Bonampak.

Delstaten er en af Mexicos fattigste, men rummer nogle af de største rigdomme. Her produceres omkring 70 % af landets kaffe, 21 % af olien, 47 % af naturgassen og 37 % af vandkraften.

En meget skæv jordfordeling er en væsentlig årsag til fattigdommen; 1 % af jordejerne ejer halvdelen af jorden. Store dele af regnskoven er ryddet til kvægdrift.

Underbetaling, feudalagtige tilstande i landbruget, mangel på jord og rydning af regnskoven har skabt mange konflikter i området, bl.a. opstanden nytårsnat 1993-1994. Oprørerne, zapatistas, anså sig for arvtagere efter revolutionstidens oprørsleder Emiliano Zapata. Se også zapatister.

Siden dannedes den nationale zapatistiske befrielseshær, EZNL, og den fattige delstat har efterfølgende været præget af det indianske mindretals kamp for selvstyre og jordreformer. Bevægelsen har bred tilslutning i befolkningen, hvilket blev demonstreret ved afslutningen af Den indianske march for værdighed, som i marts 2001 samlede 150.000 deltagere i Mexico City. Præsident Vicente Fox gav bevægelsen visse indrømmelser, men afviste de centrale krav om en selvstyreordning og kollektiv brugsret til jorden.