Californiske Havbugt, bugten mellem halvøen Baja California og Mexico. Den mere end 1200 km lange og 150 km brede bugt er en del af den gravsænkning, der fortsætter op gennem Californien; brudzonen kaldes San Andreas-forkastningen. Området langs med bugten er, ligesom de mange øer, tyndt befolket.

Den Californiske Havbugt har rige forekomster af perler, og de vigtigste havne, La Paz, Guaymas og Mazatlán, er baser for havfiskeri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig