Acapulco er en by i Mexico ved Stillehavskysten; 687.600 indbyggere (2012). Acapulco har en af verdens bedste naturlige havne. Den smukke beliggenhed og det stabile klima har, sammen med den internationale lufthavn fra 1950'erne, gjort byen til Mexicos kendteste feriested, og den besøges årligt af mere end 3 mio. især nordamerikanske turister.

Faktaboks

Også kendt som

Acapulco de Juárez

Havnen blev opdaget af Hernán Cortés i 1531, og i 1550 grundlagdes en by. Den blev 1599 kongeligt anerkendt, fik handelsmonopol med Manila og blev transithavn for den spanske kolonimagts handel med varer mellem Mexico og også Filippinerne og Kina, skønt handelen på de asiatiske lande egentlig var forbudt. Monopolet ophørte i begyndelsen af 1800-t., men havnen er dog stadig vigtig, bl.a. som udskibningssted for landbrugsprodukter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig