Nicaragua - geografi

69% af indbyggerne er mestizer (af spansk-indiansk afstamning), 17% er hvide, mens 9% er sorte. Indianerne, der tæller mindre end 5%, bor især på Moskitokysten mod Det Caribiske Hav; den største gruppe er miskito. De lever i små og ofte isolerede samfund, hver med eget sprog eller egen dialekt og kultur. Længere mod syd lever en sort, engelsktalende befolkningsgruppe, efterkommere af afrikanske slaver og caribiske indianere.

Befolkningsvæksten er stor, ca. 3% om året, og 45% af befolkningen er under 15 år. Faldende børnedødelighed og et babyboom efter den lange borgerkrig er blandt årsagerne til den store vækst. Det skønnes, at op mod 400.000 nicaraguanere er udvandret, især til USA. Under krigen var der også stor vandring fra landdistrikterne til byerne, især til Managua.

Nicaragua er et udpræget landbrugsland. 1950-75 oplevede landet en økonomisk vækst, der især kom eksportlandbruget til gode. Det er især kaffe, bomuld (og bomuldsfrøolie), kød og sukker, der eksporteres. To tredjedele af industrien er knyttet til landbruget enten som leverandører eller som forarbejdere af landbrugsproduktionen. 40% af befolkningen bor i landdistrikterne, og 30% af arbejdsstyrken er beskæftiget i selve landbruget. Store områder er meget frugtbare, men kun 11% af arealet er egentlig ager; 45% er permanent græs, og 28% skov. Den mest systematiske opdyrkning sker i den vestlige del med store eksportlandbrug; græsarealer dominerer mod SV, hvor der er et betydeligt kvæghold mellem søerne og Stillehavskysten. Bjergområderne er præget af smålandbrug med selvforsyning, mellemstore kaffeproducenter og bedrifter med fødevareproduktion til hjemmemarkedet.

Som i andre mellemamerikanske stater er jordfordelingen uhyre skæv i Nicaragua, og denne skævhed har været en vigtig faktor i landets urolige historie. Da sandinisterne kom til magten i 1979, indledte de en landbrugsreform, der skulle skabe et moderne, eksportorienteret landbrug baseret på stordrift og moderne teknik. Jorden skulle ikke udstykkes til småbrug. Indtil 1984-85 blev der investeret meget i statsbrug og kooperativer, mens de små og mellemstore brug blev nedprioriteret. Satsningen mislykkedes, og i midten af 1980'erne ændredes kursen, og mange storbrug blev privatiseret. Strategien har medført, at Nicaragua, der tidligere var selvforsynende med fødevarer, nu må importere fødevarer til den voksende befolkning. Bananplantager findes på Stillehavskysten og på den sydlige del af østkysten, men selvom Nicaragua af politiske grunde ofte kaldes for "bananrepublik", har bananproduktion og -eksport ikke samme betydning som i nabostaterne.

Skovarealet er gået kraftigt tilbage. Hugst og rydning til landbrugsformål reducerede på blot 15 år frem til 1991 skovarealet fra 42% til 28%.

Læs videre om sprog i Nicaragua eller læs om Nicaragua generelt.