Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicaragua - geografi

Oprindelige forfattere JLSoer og LVang Seneste forfatter Redaktionen

De centrale dele af landet rummer to vulkanske bjergkæder; den østlige har højder op til 2200 m og er af ældre oprindelse, den vestlige er noget lavere og præget af yngre vulkaner, hvoraf flere er aktive. Mellem de to ligger en dalsænkning med de store søer Managua og Nicaragua. Selvom hyppige vulkanudbrud og jordskælv har været stærkt ødelæggende, et kraftigt jordskælv lagde således Managua i ruiner i 1972, er området det tættest befolkede i landet. Vulkansk aske har dannet en frugtbar jordbund, og her findes størstedelen af den moderne infrastruktur, bl.a. landets eneste større havn i Corinto, og her ligger hovedstaden og de få andre større byer. Øst for bjergene ligger Zelayaprovinsen, et vældigt lavland svagt skrånende ned mod Moskitokysten og afvandet af talrige floder. Zelaya udgør halvdelen af landets areal, men rummer kun 4% af befolkningen. Flodmundinger, deltaer og store laguner præger selve kysten; ud for denne ligger sandbanker, koralrev og enkelte småøer.

Klimaet er tropisk med gnsntl. temperaturer året rundt mellem 25 °C og 30 °C. De tyndtbefolkede østlige egne får rigelig regn året rundt fra nordøstpassaten, og den naturlige vegetation er her regnskov. På den vestlige side af bjergene er der udpræget tørtid fra januar til april.

Befolkning

69% af indbyggerne er mestizer (af spansk-indiansk afstamning), 17% er hvide, mens 9% er sorte. Indianerne, der tæller mindre end 5%, bor især på Moskitokysten mod Det Caribiske Hav; den største gruppe er miskito. De lever i små og ofte isolerede samfund, hver med eget sprog eller egen dialekt og kultur. Længere mod syd lever en sort, engelsktalende befolkningsgruppe, efterkommere af afrikanske slaver og caribiske indianere.

Annonce

Befolkningsvæksten er stor, ca. 3% om året, og 45% af befolkningen er under 15 år. Faldende børnedødelighed og et babyboom efter den lange borgerkrig er blandt årsagerne til den store vækst. Det skønnes, at op mod 400.000 nicaraguanere er udvandret, især til USA. Under krigen var der også stor vandring fra landdistrikterne til byerne, især til Managua.

Erhverv

Nicaragua er et udpræget landbrugsland. 1950-75 oplevede landet en økonomisk vækst, der især kom eksportlandbruget til gode. Det er især kaffe, bomuld (og bomuldsfrøolie), kød og sukker, der eksporteres. To tredjedele af industrien er knyttet til landbruget enten som leverandører eller som forarbejdere af landbrugsproduktionen. 40% af befolkningen bor i landdistrikterne, og 30% af arbejdsstyrken er beskæftiget i selve landbruget. Store områder er meget frugtbare, men kun 11% af arealet er egentlig ager; 45% er permanent græs, og 28% skov. Den mest systematiske opdyrkning sker i den vestlige del med store eksportlandbrug; græsarealer dominerer mod SV, hvor der er et betydeligt kvæghold mellem søerne og Stillehavskysten. Bjergområderne er præget af smålandbrug med selvforsyning, mellemstore kaffeproducenter og bedrifter med fødevareproduktion til hjemmemarkedet.

Som i andre mellemamerikanske stater er jordfordelingen uhyre skæv i Nicaragua, og denne skævhed har været en vigtig faktor i landets urolige historie. Da sandinisterne kom til magten i 1979, indledte de en landbrugsreform, der skulle skabe et moderne, eksportorienteret landbrug baseret på stordrift og moderne teknik. Jorden skulle ikke udstykkes til småbrug. Indtil 1984-85 blev der investeret meget i statsbrug og kooperativer, mens de små og mellemstore brug blev nedprioriteret. Satsningen mislykkedes, og i midten af 1980'erne ændredes kursen, og mange storbrug blev privatiseret. Strategien har medført, at Nicaragua, der tidligere var selvforsynende med fødevarer, nu må importere fødevarer til den voksende befolkning. Bananplantager findes på Stillehavskysten og på den sydlige del af østkysten, men selvom Nicaragua af politiske grunde ofte kaldes for "bananrepublik", har bananproduktion og -eksport ikke samme betydning som i nabostaterne.

Skovarealet er gået kraftigt tilbage. Hugst og rydning til landbrugsformål reducerede på blot 15 år frem til 1991 skovarealet fra 42% til 28%.

Læs videre om sprog i Nicaragua eller læs om Nicaragua generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judy Lyster Sørensen, Leif Vangdrup: Nicaragua - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131584