Masaya, by og vulkan i Nicaragua. Byen (139.700 indb., 2005) er mest kendt for sin indianske forstad Monimbo med nogle af landets bedste kunsthåndværkere. Vulkanen (635 m.o.h.), der er en af de otte aktive i Nicaragua, har for tiden et 185 m dybt krater med en omkreds på 590 m; ifølge overleveringen kastede indianerne unge piger i den glødende lava som offer til vulkanen.