Managuasøen, sø i Nicaragua; 1134 km2. Søen afvandes af Río Tipitapa til den større og sydligere liggende Nicaraguasø og herfra af Río San Juan til Det Caribiske Hav. Søen er en del af et stort, geologisk aktivt gravsænkningsområde og omkranses af vulkaner. Søen er stærkt forurenet, og i det fugtigt-varme klima er den ideel udklækningsplads for myg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.