Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

El Salvador - geografi

Oprindelige forfattere JLSoer, LVang og Skad Seneste forfatter Redaktionen

El Salvador har et afvekslende landskab. Det består af to parallelle øst-vest-gående bjergkæder og en smal kystslette. To steder når bjergene Stillehavskysten, hvor de danner forbjerge. Imellem disse er kysten præget af laguner med tæt mangroveskov. Bjergkæderne består af talrige kegleformede vulkaner med højder op til 2400 m; de fleste er aktive, og området har hyppigt jordskælv. De centrale højsletter har frugtbare vulkanske jorder og et behageligt tropisk klima med sommerregn. Stillehavskysten har lavere befolkningstæthed og var tidligere domineret af store kvægfarme; området er nu især præget af bomuldsdyrkning.

Befolkningen

Befolkningen er ret jævnt fordelt med en vis overvægt på de centrale højsletter; her ligger også de største byer, som tilsammen rummer 45% af befolkningen.

Den etniske sammensætning er meget homogen: 90% er mestizer (af europæisk-indiansk afstamning), 4% er hvide af spansk oprindelse, og 6% er indianere; i modsætning til i nabolandene taler kun få af dem indianske sprog eller følger traditionel indiansk levevis; de fleste er landarbejdere.

Annonce

El Salvador havde i 1960'erne en meget stor befolkningstilvækst på 3,3% om året i gnsn. Det medførte store vandringer fra de tætbefolkede landdistrikter til byerne, fra de centrale områder til egnene øst for Río Lempa, hvor tilflytterne kunne leje små jordlodder eller få arbejde på nyanlagte bomuldsplantager, og til Honduras, hvor de kunne få lavtlønnet arbejde på bananplantagerne.

Borgerkrigen anslås at have kostet 75.000 mennesker livet. Mange familier, som flygtede til nabolandene, vender nu tilbage. Sammen med en stor gruppe unge hjemsendte soldater udgør de en stor retableringsopgave. Befolkningsvæksten er fortsat høj, 2,5% i 1990, og FNs udviklingsprogram, UNDP, støtter under parolen fred ved hjælp af udvikling bl.a. den store opgave i skolerne.

Økonomi og erhverv

El Salvador er fortsat et samfund med stærke feudale træk, idet godsejerne og deres allierede i byerne sidder solidt på magten. Borgerkrigen begyndte og endte med spørgsmålet om jorden, som er ekstremt skævt fordelt, idet 1% af bedrifterne optager 71% af landbrugsarealet. Fredsaftalerne indeholder løfter om fordeling af jord til landarbejdere og soldater på begge sider i borgerkrigen, men det går langsomt med at føre aftalerne ud i livet.

Landbruget er fortsat det vigtigste erhverv og beskæftiger 40% af arbejdsstyrken. 70% af arealet er landbrugsjord, idet dog 30% er udlagt til græs. Kaffe, der i over 100 år har været rygraden i landets økonomi, dyrkes dels på store plantager, dels på småbrug. Den udgør ca. 40% af eksporten. Hovedparten af bønderne dyrker fødevarer som majs, ris og bønner. Småbrugene findes almindeligvis på den ringeste jord, ofte i stærkt skrånende terræn med store erosionsproblemer. Fødevareproduktionen har svært ved at følge med befolkningsvæksten, og allerede i begyndelsen af 1900-t. måtte El Salvador importere fødevarer. Borgerkrigen medførte øget importbehov, og landet er en af de faste modtagere af fødevarehjælp fra internationale hjælpeorganisationer; 1/4 mio. t i 1990.

Før 1980 var El Salvador et af Centralamerikas mest industrialiserede lande. I 1950'erne byggedes med amerikansk bistand et stort vandkraftværk ved Río Lempa. Det forsynede en begyndende industri med energi. Vigtigst er tekstil- og levnedsmiddelindustri.

Underskuddet på handelsbalancen har været stort og stærkt stigende. Eksporten er fortsat helt domineret af råvarer fra landbruget. Ud over kaffe eksporteres sukker og bomuld. Underskuddet dækkes af lån og en betydelig ulandshjælp, især fra USA. Økonomisk blev landet hårdt ramt af faldende kaffepriser omkring århundredskiftet; kaffen forblev den største eksportindtægt, men penge fra salvadoranere i udlandet blev stadig mere afgørende for økonomien. I 2001 sendte omkring 1,5 mio. udvandrere næsten 2 mia. dollar hjem. 2001-02 gik landet over til amerikanske dollar som officiel møntenhed.

I 2001 blev Stillehavskysten og dele af hovedstaden, San Salvador, hærget af jordskælv, der dræbte 1150 og ødelagde 150.000 boliger. Det førte til et tilbageslag for økonomien, der i årene forinden var vokset betydeligt i kraft af turisme og udenlandske investeringer. Mest dynamisk er eksportindustrien i de såkaldte maquiladoras (frizoner), der i 2000 havde 70.000 arbejdspladser og bidrog med 23% af BNP.

Læs videre om sprog i El Salvador eller læs om El Salvador generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judy Lyster Sørensen, Leif Vangdrup, Arne Skadhede: El Salvador - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70117