Costa Rica - geografi

Costa Rica indførte tidligt sociale reformer med offentligt sundhedsvæsen og støtte til de svageste grupper. Det har haft betydning for landets relativt høje levestandard og lave befolkningsvækst. Krisen i 1980'erne har fået mærkbare følger: Antallet af fattige og fejlernærede børn stiger, og børnedødeligheden er voksende.

Den etniske sammensætning er meget homogen; 97% er hvide eller mestizer af spansk afstamning. De sorte udgør 2%; de er især efterkommere efter vestindiske jernbanearbejdere. Under 1% er indianere. Befolkningsvæksten er lidt over 2% om året, og fødselshyppigheden er faldende.

Officielt huser landet 43.000 flygtninge fra andre mellemamerikanske lande, men det reelle tal er nærmere 300.000. Det er især landarbejdere fra Nicaragua, der af politiske eller økonomiske årsager ønsker at blive i Costa Rica. De mange flygtninge belaster økonomien, og der er indført øget grænseovervågning og kontrol med udlændinge i landet.

Den spanske kolonisering af Costa Rica var ikke nær så ødelæggende som andre steder, da landet ikke havde mineraler af betydning. De spaniere, der bosatte sig, ernærede sig som småbønder. Med etableringen af eksportorienteret landbrug i slutningen af 1800-t. blev jorden koncentreret på færre hænder, og der opstod en overklasse af bl.a. kaffe-godsejere. Deres magt blev delvis opvejet af en stor gruppe småbønder med politisk indflydelse.

Landbruget er fortsat det vigtigste erhverv og beskæftiger 26% af befolkningen (1990). Store områder langs kysten er udlagt til plantager med især bananer og sukker. Kaffe og kakao dyrkes hovedsagelig på mindre brug. Store kvægfarme findes både i højlandet og ved Stillehavskysten.

Den stærke afhængighed af eksportprodukterne kaffe, bananer, sukker og oksekød har skabt en dynamik, som gør det nødvendigt hele tiden at udvide arealerne i takt med faldende verdensmarkedspriser. Det betyder, at landet ikke mere er selvforsynende med fødevarer. Der er et øget pres på jorden, voksende skævhed i jordfordelingen (1% af bedrifterne ejer 36% af jorden (1990)) og stigende vandring til byerne. Statslige kreditter er især gået til det eksportorienterede landbrug, og denne politik støttes af bl.a. Verdensbanken. De økologiske konsekvenser af politikken har været mærkbare. Hvert år inddrages skov til kvægdriften; 71% af arealet var skovdækket i 1955 mod kun 30% i 1990. Udlægning af nationalparker har kun i mindre grad bremset skovfældningen. Landets satsning på "økoturisme" har medvirket til en tredobling af antallet af turister gennem 1990'erne, men påfører bl.a. regnskoven en vis belastning i form af byggeri og affaldsproblemer. Den danske regnskovsgruppe Nephentes har i flere år arbejdet for at redde en del af regnskoven i den nordøstlige del, dog uden væsentlige resultater.

Industrien er præget af små virksomheder. Der produceres bl.a. sukker, kunstgødning, landbrugsmaskiner og forbrugsvarer. Gennem 1990'erne er det lykkedes at tiltrække udenlandske investeringer til de såkaldte maquiladoras, og i 1999 udgjorde industriprodukter halvdelen af landets eksport. Det drejer sig bl.a. om komponenter til det amerikanske computerfirma Intels mikroprocessorer, der laves på Latinamerikas eneste chip-fabrik. Minedrift er af underordnet betydning, og der er ikke fundet olie eller gas i kommercielt omfang. Til gengæld er vandkraftresurserne meget store, og vandkraftværker producerer over 98% af landets elforbrug.

Læs videre om Costa Ricas sprog eller læs om Costa Rica generelt.