Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Costa Rica

Oprindelige forfattere JLSoer og PNie Seneste forfatter sthornval

Costa Rica, (spa. 'Den rige kyst'), republik i Mellemamerika, indtil 1821 spansk koloni. Målt med mellemamerikanske alen er Costa Rica velstående, der er få analfabeter, og det sociale system er veludviklet; man har ofte kaldt landet for "Mellemamerikas Schweiz". Den økonomiske udvikling er sket i stærk afhængighed af USA, og "den amerikanske drøm" forfølges her i langt højere grad end i regionens øvrige lande.

Costa Ricas succeshistorie var i 1990'erne under pres pga. faldende priser på landets traditionelle eksportvarer, kaffe, bananer og kød. Siden er økonomien forbedret, men landet har haft handelsunderskud og relativ høj inflation frem til 2005.

Nationalflag

Efter at være blevet uafhængig af Spanien i 1821 blev Costa Rica i 1823 en del af Den Centralamerikanske Union, hvis flag havde striber i farverne blå, hvid og blå. Læs mere om Costa Ricas nationalflag.

Annonce

Costa Rica (Landefakta)
25632541.601.png25657787.601.png
Dansk navnCosta Rica
Lokalt navnCosta Rica
Engelsk navnCosta Rica
Uafhængighed1838
Areal51.100 km2
Indbyggertal (2007)4.100.000
HovedstadSan José
Sprogspansk (off.), få indianske sprog
Befolkninghvide 94%, sorte 3%, indianere 1%, kinesere 1%, andre 1%
Religionkatolikker 85%, protestanter ca. 14%, andre under 1%
Møntenhedcolón
MøntkodeCRC
Nationalitetsmærke til bilerCR
Nationalitetsmærke til flyTI
Internetdomænenavn.cr
BNP pr. indb. (2007)4422 $
Middellevetid (2007)mænd 76 år, kvinder 81 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,841
Indeks for levevilkår (position)48

Geografi

Costa Rica ligger midt på den mellemamerikanske landtange. Cordillererne består her af to parallelle bjergkæder med en højslette imellem. Læs mere om Costa Ricas geografi.

Sprog

Det officielle sprog er spansk, men der tales også engelsk, bl.a. af den sorte befolkning i havnebyen Limón.

Religion

Ca. 90% af befolkningen er katolikker, og fra 1871 har den romersk-katolske kirke været statskirke. Læs mere om religion i Costa Rica.

Forfatning

Forfatningen fra 1949 tillægger præsidenten den udøvende magt. Han vælges ved direkte valg for fire år, forudsat at han får over 40% af stemmerne. Læs mere om Costa Ricas forfatning.

Historie

Selvom den tidlige indianerbefolkning i Costa Rica ikke har efterladt store bygningsværker, vidner de arkæologiske fund af keramik, sten, jade og guld om en høj udvikling. På sin fjerde rejse i 1502 lagde Columbus til ved den caribiske kyst og har måske givet Costa Rica sit navn 'Den Rige Kyst'. Læs mere om Costa Ricas historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judy Lyster Sørensen, Per Nielsen: Costa Rica i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59246