Jean-Jacques Dessalines var kejser af Haiti 1804-1806.
Dessalines blev som slave ført fra Vestafrika til Haiti, hvor han voksede op. I 1791 deltog han som François Dominique Toussaint Louvertures højre hånd i det oprør, der afskaffede slaveriet på Haiti.
Da Napoleon i 1803 forsøgte at genindføre slaveriet, stod Dessalines i spidsen for et nyt oprør, som i 1804 førte til Haitis selvstændighed med ham som leder. Han kronedes som kejser Jakob 1.; efter to års voldsregimente blev han myrdet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.