Faktaboks

Guillermo Fariñas
Født
3. januar 1962

Guillermo Fariñas, Guillermo Fariñas Hernandez, f. 3.1.1962, cubansk psykolog og journalist. Guillermo Fariñas deltog i begyndelsen af 1980'erne med udmærkelse i Cubas militære engagement i borgerkrigen i Angola.

Hjemme i Cuba igen blev han i 1993 valgt til generalsekretær for de cubanske sundhedsarbejderes fagforening, hvorefter han kom i fængsel for at afsløre korruption i sundhedsvæsenet.

I 2006 indledte Guillermo Fariñas en syv måneder lang sultestrejke mod regeringens censur af internettet, og han har siden gennemført i alt 23 sultestrejker i protest mod det cubanske styre.

I 2010 blev Guillermo Fariñas tildelt Europa-Parlamentets Sakharovpris for sin kompromisløse kamp for forbedring af ytringsfrihed og menneskerettigheder i Cuba.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig