Carlos Castillo Armas, 4.11.1914-26.7.1957, guatemalansk politiker. Castillo Armas kom til magten i 1954 ved et militærkup mod den folkevalgte præsident Jacobo Arbenz Guzmán, hvis jordreform havde mishaget de store jordbesiddere, deriblandt United Fruit Co. Castillo Armas blev indsat som præsident i 1954 og myrdet tre år senere af en af sine livvagter.