Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tordesillastraktaten

Oprindelig forfatter NSte Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

/@api/deki/files/28442/=ud_a_143824.mp3?revision=1

Tordesillastraktaten, aftale mellem Spanien og Portugal, der i 1494 opdelte verden i en spansk og en portugisisk interessesfære.

Allerede året efter Christoffer Columbus' første rejse til Amerika skaffede den spanske krone sig en pavelig bulle, Inter Caetera, hvori pave Alexander 6. skænkede Spanien herredømmet over alle de øer og lande, der var opdaget eller måtte blive opdaget vest for en linje, demarkationslinjen af 1493, der blev trukket fra pol til pol 100 legoas (ca. 650 km) vest for Azorerne.

Efter forhandlinger mellem Spanien og Portugal fastlagdes linjen endeligt ved Tordesillastraktaten til 370 legoas (ca. 2400 km) vest for Kap Verde, en ændring, der bragte det endnu uopdagede Brasilien under portugisisk herredømme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Steensgaard: Tordesillastraktaten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173107