Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ny Granada

Oprindelig forfatter PNie Seneste forfatter Redaktionen

Ny Granada, sp. Nueva Granada, spansk koloni i det nordvestlige Sydamerika. Ny Granada blev grundlagt i 1540'erne med hovedstad i Bogotá. Oprindelig var området en administrativ del af vicekongedømmet Peru, men det udskiltes herfra 1739 som vicekongedømmet Ny Granada, der omfattede eftertidens Venezuela, Colombia, Panama, Ecuador og indtil 1797 tillige Trinidad. Området opnåede omkring 1821 uafhængighed fra Spanien som republikken Colombia, men den gik i opløsning i 1830. Herefter benyttedes navnet Ny Granada om det langt mindre område med hovedstad i Bogotá, som i 1858 skiftede navn til Colombia. Se også Sydamerika (historie) og Simón Bolívar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Nielsen: Ny Granada i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133503