Francisco Pizarro

Francisco Pizarro var en spansk conquistador, der stod i spidsen for Inkarigets erobring i begyndelsen af 1530'erne.

Pizarro, der var af beskeden herkomst, tog i 1502 til Hispaniola. Fra 1510 deltog han i flere ekspeditioner i Syd- og Mellemamerika, bl.a. Vasco Núñez de Balboas ekspedition til Stillehavet i 1513. Med udgangspunkt i Panama ledede han i 1524-1525 sammen med Diego de Almagro og præsten Hernando de Luque (død 1532) den første ekspedition langs Sydamerikas ukendte vestkyst. På det andet togt, 1526-1528, fik man kontakt med indianske handelsfolk med værdifulde varer fra et stort ukendt rige, Inkariget. Panamas nye guvernør var modstander af erobringsplanerne, hvorfor Pizarro tog til Spanien for at få Karl 5.s støtte. Pizarro fik vicekongelige beføjelser i området syd for Panama.

I 1531 forlod han Panama i spidsen for et par hundrede mand, heriblandt sine halvbrødre Hernando (døde ca. 1560) og Gonzalo. Ankommet til Peru fik de kontakt med inkaherskeren Atahualpa i Perus højland. Et møde blev sat i stand i byen Cajamarca, hvor det på trods af den mange tusinde mand store indianske hær lykkedes at tage Atahualpa til fange ved et overraskelsesangreb. Det meget hierarkisk opbyggede Inkarige var splittet efter flere års borgerkrig mellem Atahualpa og broderen Huascar; frataget deres leder og bl.a. under indtryk af spaniernes ukendte våben og overlegne, brutale militære strategi var inkaerne handlingslammede. De opfyldte spaniernes krav om en enorm løsesum for Atahualpa, som dog alligevel blev henrettet i 1533 under anklage for bl.a. mordet på Huascar. Samme år erobrede spanierne inkahovedstaden Cuzco og indsatte Manco Inka som marionetleder. Dermed var Inkariget erobret, om end spanierne måtte slå flere indianske generobringsforsøg ned i de følgende år. I 1535 grundlagde Pizarro den nye hovedstad Lima.

Den blodige kamp for at sikre sig den størst mulige del af byttet prægede Pizarros sidste år; i 1541 blev han myrdet af sin hovedmodstander og tidligere allierede Diego de Almagros mænd.