toltekere

Toltekere, (af nahuatl tōltēkatl 'person fra Tula'), indiansk folk, der med centrum i Tula (el. Tollan) nord for det nuværende Mexico City havde deres blomstringstid 950-1150, og hvis kultur kan spores i store dele af Mesoamerika. Toltekerne er det første folk i Mesoamerika, der entydigt kan identificeres som nahuatl-talende. Myterne kæder Quetzalcoatl ('den fjerklædte slange') sammen med en toltekisk hersker, Topiltzin (900-t.), både i forbindelse med opførelsen af Tula og med Quetzalcoatls afrejse derfra.

For aztekerne var toltekerne et idealfolk, som de ønskede at påvise slægtskab med. Toltekerne blev berømmet som alsidige håndværkere, der forarbejdede bl.a. ædelmetaller, og de sagdes at være højere end andre folk. Aztekerne valfartede ligefrem til Tula, hvor de opgravede forarbejdede genstande, som blev bragt tilbage til Tenochtitlan. Toltekere blev desuden brugt som en generel betegnelse for medlemmer af bycivilisationer. Se også aztekere og Chichén Itzá.