Mesoamerika (Postklassisk tid (ca. 900-1520))

Mesoamerika (Postklassisk tid (ca. 900-1520)), kendetegnes ved en opblomstring af nye kulturområder og byer. I mayaområdet fortsattes de tidligere traditioner ikke blot i det nordlige lavland i Uxmal, Chichén Itzá og Mayapán, men også i Guatemalas højland.

I Mexicos højdal blev Tula det nye magtcentrum i et mindre imperium (ca. 900-1150), og toltekernes tilstedeværelse kan spores vidt omkring, men særlig i mayabyen Chichén Itzá. Efter Monte Albáns fald i 700-t. og frem til spaniernes erobring var mixtekerne det dominerende folkeslag i Oaxacadalen. Mixtekerne genbrugte flere af de zapotekiske centre, bl.a. Monte Albán og Mitla. I store dele af 1400-1500-t. var mixtekerne underlagt det aztekiske rige, der var interesseret i tribut, særlig i form af guldsmedearbejder. Aztekerne var sammen med andre nahuatl-talende grupper indvandret til Mexicodalen og tilkæmpede sig magten i store dele af Mesoamerika.

Vest for aztekernes hovedstad, Tenochtitlan, lå purépecha-indianernes rige. Det var et af de få områder, aztekerne aldrig underlagde sig.