Monte Alban

.

Kukulcan pyramiden i Chichen Itza

.

Uxmal

.

Uxmal

.

Monte Alban

.

Mesoamerika (Postklassisk tid (ca. 900-1520)), kendetegnes ved en opblomstring af nye kulturområder og byer. I mayaområdet fortsattes de tidligere traditioner ikke blot i det nordlige lavland i Uxmal, Chichén Itzá og Mayapán, men også i Guatemalas højland.

I Mexicos højdal blev Tula det nye magtcentrum i et mindre imperium (ca. 900-1150), og toltekernes tilstedeværelse kan spores vidt omkring, men særlig i mayabyen Chichén Itzá. Efter Monte Albáns fald i 700-t. og frem til spaniernes erobring var mixtekerne det dominerende folkeslag i Oaxacadalen. Mixtekerne genbrugte flere af de zapotekiske centre, bl.a. Monte Albán og Mitla. I store dele af 1400-1500-t. var mixtekerne underlagt det aztekiske rige, der var interesseret i tribut, særlig i form af guldsmedearbejder. Aztekerne var sammen med andre nahuatl-talende grupper indvandret til Mexicodalen og tilkæmpede sig magten i store dele af Mesoamerika.

Vest for aztekernes hovedstad, Tenochtitlan, lå purépecha-indianernes rige. Det var et af de få områder, aztekerne aldrig underlagde sig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig