En helt nøjagtig byplan var udtænkt fra første spadestik i en bydel med 150 huse og stejle landbrugsterrasser. En amerikansk ingeniør har påvist, at man kun ser 40 % af Machu Picchu, da de resterende 60 % er underjordiske stenlag af forskellig størrelse samt kanaler og dræningssystemer, der sammen med landbrugsterrasserne har kunnet modstå det voldsomme regntryk i mange århundreder, ellers var Machu Picchu simpelthen skredet ned på grund af jorderosion.
Byen er opdelt i en øvre og en nedre bydel omkring en åben plads i flere niveauer i en østlig-vestlig retning. Den østlige del var til embedsmændenes og andres beboelse, mens den nordvestlige var inkaherskerens og den religiøse sektor med solobservations-og offersteder. Kanaler til vandforsyning og afløb benyttede sig af de naturlige kilder, der løber ned fra bjerget Machu Picchu. Byen havde en befolkning på omkring 500, når alle var tilstede; ellers blev anlægget opretholdt af en tjenende skare, som boede der permanent.
Machu Picchu blev opført fra omkring år 1475 som et kongeligt landsted, en slags Fredensborg, af Pachacutec, som var en af de største inkaherskere. De sidste dateringer viser dog, at området allerede var beboet fra omkring 1420.
Efter Machu Picchu blev udnævnt som et af Verdens Syv Underværker i 2007, har mængden af turister forårsaget, at billetprisen er sat betydeligt op, at adgangen til Machu Picchu er sat til et begrænset antal personer om formiddagen og om eftermiddagen, og at der kun er adgang ad faste stier og med en lokal guide. Planer om at opføre en svævebane er foreløbig sat i bero.
Machu Picchu blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 1983.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.