Chimú, Chimor, kultur på Perus nordkyst, ca. 850-1470, hvorefter den blev underlagt inkaerne. Chimúriget besad to tredjedele af alt kunstvandet land langs ørkenkysten fra Chancay i syd (ca. 30 km. nord for Lima) til Tumbes i nord. Hovedstaden Chan Chan var på ca. 6 km2 med et indbyggertal på ca. 35.000 og lå i Mochedalen ved det nuværende Trujillo. I udkanten af byen lå den almindelige befolknings enkle huse samt værksteder til forarbejdning af ædelmetaller og tekstil. Desuden rummede herskernes paladser, der var indelukkede områder med beboelseshuse, lagerplads, åbne officielle gårde til ceremonier og herskerens residens, opført i soltørrede mursten med basrelieffriser. Drikkevand blev hentet i dybe brønde med ramper, der førte ned til vandet.

Med sit følge af koner og tjenere samt sine rigdomme blev herskeren ved sin død begravet på en platform i paladsområdet, der således blev omdannet til mausoleum, lukket og forladt. De ni paladser henføres af den mundtlige overlevering til ni Chimúherskere, hvoraf den første kom fra havet. Paladserne har nu navn efter kendte peruvianske arkæologer.

Veludbyggede kunstvandingsanlæg og et system af nedsænkede marker var basis for landbruget. Chimúkulturen masseproducerede karakteristisk sortbrændt keramik, som var tildannet i støbeforme, men havde forfinede teknikker inden for vævning, metalkunst og træskærerarbejde. Ved inkaernes erobring blev de dygtige håndværkere taget med til inkahovedstaden, Cuzco.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig