olmekere

i staten Veracruz var anlagt på et 50 m højt plateau ved floden Coatzacoalcos og blev det ledende center ca. 1200-900 f.v.t. Indbyggertallet i bykernen anslås til mellem 1000 og 5000 personer. Der er næsten intet tilbage af olmekernes huse eller af større bygninger og templer, som primært blev opført af ler, jord og træ. Den største mængde arkæologiske levn består af store stenskulpturer af varierende form. Bedst kendt er de såkaldte kæmpehoveder, der antages at være portrætter af herskere eller andre højtstående personer. Andre stenmonumenter og steler forestiller guder og forfædre, mens andre igen, kaldet altre, givetvis har tjent som troner. Selve stenene, hvoraf nogle vejer op til 20 t, blev transporteret 60-80 km ad flodvejene fra stenbrud i Tuxtla-bjergene til det stenfattige Golfkystområde.

i staten Tabasco var i perioden 900-600 f.v.t. den største olmekiske by. Det centrale område domineredes af en jordhøj på 30 m og mindre bygningskomplekser, bl.a. en mulig boldspilplads. At olmekerne spillede og måske var de første til at udvikle det mesoamerikanske boldspil, fandt man vidnesbyrd om i 1987, da der i en offermose ved El Manatí sydøst for La Venta blev fundet flere velbevarede olmekiske gummibolde. I modsætning til San Lorenzo er der i La Venta fundet flere rige grave og offergaver, der bl.a. omfatter smukt forarbejdede figuriner og økselignende genstande af jade. Ud over kæmpehovederne fremstillede man i La Venta flere steler med afbildninger af herskere og guder. På en af disse, stela 13, ses fire hieroglyffer, der er de tidligste egentlige skrifttegn, som er kendt fra Mesoamerika. De store jordkonstruktioner, stenmonumenterne og forekomsterne af importerede varer fra fjerntliggende egne peger på en højtudviklet organisation og administration og dermed på et lagdelt samfund. Ellers vides endnu kun lidt om de sociale, politiske og religiøse forhold i de olmekiske samfund.

Via handel spredtes de olmekiske træk dels til andre egne af Mesoamerika, bl.a. Tlapacoya og Tlatilco i den mexicanske højdal, Chalcatzingo i Morelos og San José Mogote i Oaxaca, dels til Stillehavskysten i Chiapas og Guatemala og så langt som til Copán i Honduras. I Izapa ved Stillehavskysten og i det hele taget i den begyndende mayakultur kan indflydelsen fra olmekerne spores, bl.a. i udformning og valg af motiver på stenskulpturer. Størstedelen af de olmekiske fundsteder er endnu ikke udgravet, og man må formode, at fremtidige udgravninger og fund vil ændre opfattelsen af olmekerkulturen. Dette skete bl.a. i 1987, da man fandt et olmekisk center i Teopanticuanitlán i Guerrero ca. 400 km fra Golfkysten, som bl.a. omfatter stenarkitektur og en boldbane.

• mayaer
• Mesoamerika

Se også mayaer og Mesoamerika.