Ca. 900-1100 dominerede en række byer det nordlige lavland, bl.a. Chichén Itzá, Uxmal og Cobá. Templer og paladser blev opført i en særlig arkitektonisk stil, den såkaldte puuc-stil, og hieroglyfiske indskrifter fra bl.a. Chichén Itzá og Xcalumk'in vidner om store ændringer i den sociopolitiske organisering af mayasamfundene. Bystaterne blev nu regeret af råd.
Omkring år 1000 blev mayaområdet på ny stærkt påvirket af strømninger fra det centrale Mexico, denne gang fra Tula, hvilket kan ses i såvel arkitektur som ikonografi. Det diskuteres, om denne indflydelse var direkte eller blev bragt til Chichén Itzá og de øvrige nordlige magtcentre via en gruppe mexicaniserede chontal-mayaer (tidligere benævnt putun-mayaer) fra Xicalango i Tabasco, som havde nære relationer til toltekerne. Den hybride chontal-maya-kultur kan også have bragt elementer af mayakulturen til det mexicanske højland, fx til Cacaxtla og Xochicalco.
Chichén Itzá blev svækket i 1200-tallet, og Mayapán blev den nye centrale magt i en sammenslutning af mindre bystater. Dette tilløb til en egentlig mayanation ophørte dog efter ca. 150 år, og det nordlige område faldt tilbage til den fragmenterede politiske struktur. Vigtige arkæologiske fund fra denne periode er gjort i bl.a. Tulum, Tancah og Santa Rita Corozal.
I 1300-1400-tallet oplevede mayakulturen i det sydlige højland en opblomstring, måske under indflydelse fra chontal-mayaerne. Quiché-, mam- og cakchiquel-mayaerne opførte flere sværtbefæstede byer i bl.a. Utatlán, Iximché, Mixco Viejo og Zaculeu.
Trods hård modstand blev de fleste af både lavlands- og højlandscentrene besejret og ødelagt af de spanske conquistadorer fra 1530'erne. En enkelt større by, itzá-mayaernes hovedstad, Tayasal, i det centrale lavland, holdt stand helt frem til 1697.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.