Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mixtekere

Oprindelige forfattere JesNi og SWich Seneste forfatter Redaktionen

mixtekere, (af nahuatl miš 'sky' og tēka 'beboer'), mesoamerikansk kultur ca. 1000-1520 i det vestlige Oaxaca, Mexico. Det mixtekiske område var opdelt i en række små cacicazgos eller kongedømmer, fx Yanhuitlán, Tilantongo og Tututepec. Bycentrene var alle af begrænset omfang og havde ikke mere end nogle få tusinde indbyggere. Grænsekrige var almindelige, og mixtekerne blev ligesom mayaerne i det sydøstlige Mesoamerika aldrig forenet i en stat. Alliancer mellem cacicazgos blev ofte oprettet via ægteskaber.

Omkring 1200 bredte mixtekiske grupper sig østpå til Oaxaca-dalen, hvor de slog sig ned blandt zapotekerne. Denne tilstedeværelse kan spores i bl.a. Mitla og Yagul, hvor den arkitektoniske stil samt murmalerier er kraftigt påvirket af mixtekiske traditioner. I denne periode blev der i Monte Albán, den zapotekiske hovedstad, begravet en højtstående person, sandsynligvis en mixteker. Med sig havde han typiske mixtekiske gravofringer, heriblandt 21 sølv- og 121 guldgenstande, jadesmykker, turkismosaikker og fint forarbejdede øresmykker af obsidian. Det egentlige forhold mellem de to kulturer diskuteres stadig, men mest tyder på en relativt fredelig sameksistens og gradvis sammensmeltning.

De mixtekiske guld- og smykkesmede blev berømmet for deres filigran-guldarbejder og turkismosaikker. De havde udviklet støbemetoden cire perdue og var anerkendt i Mesoamerika som specialister i metallurgi. Disse færdigheder gjorde bl.a., at mixtekiske kunsthåndværkere blev sendt til Tenochtitlan, da aztekerne i 1400-1500-t. indlemmede Oaxaca i deres rige. Denne form for tvangsarbejde var en del af den tribut, som mixtekerne måtte betale til den aztekiske overmagt. Mange cacicazgos var underlagt aztekerne helt frem til den spanske erobring i 1520'erne.

Annonce

Mixtekerne er desuden kendt for deres foldebøger skrevet på barkpapir, hvoraf flere er bevaret frem til i dag. De indeholder primært slægtstavler samt historiske og mytologiske beretninger. En genganger i flere af foldebøgerne er herskeren 8 Hjort Jaguarklo fra Tilantongo, som herskede 1063-1115. Der fortælles bl.a. om hans militære erobringer, hans ægteskaber og hans rejse til Cholula.

Mixtekerne er i dag en af de talrigeste indianske befolkninger i Mexico og tæller ca. 300.000, hvoraf langt størstedelen er beskæftiget med landbrug. Se også Mesoamerika.

Sprog

De mixtekiske sprog, der tilhører sprogætten oto-mangue og tales af ca. 300.000, er nærtbeslægtede, men dog indbyrdes uforståelige. Skønt præget af en- og tostavelsesord har sprogene komplekse bøjningssystemer, bl.a. udtrykt ved toner. En række mixtekiske billedhåndskrifter fra 1400-1500-t. med ansatser til en rebusagtig skrift er bevarede. Se også mellemamerikanske sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Nielsen, Søren Wichmann: mixtekere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126343