Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aztekere

Oprindelig forfatter UCan Seneste forfatter Redaktionen

Aztekere. Kolonnen af firkanter til venstre i illustrationen angiver en årrække; kuglerne er tal, som kombineres med fire dagtegne; flint, kanin, hus og siv.

Aztekere. Kolonnen af firkanter til venstre i illustrationen angiver en årrække; kuglerne er tal, som kombineres med fire dagtegne; flint, kanin, hus og siv.

aztekere, indiansk folk, der i 1400- og 1500-t. beherskede store områder af det nuværende Mexico; deres hovedstad, storbyen Tenochtitlan, lå på en ø i Texcocosøen, hvor Mexico City ligger i dag.

Aztekerne havde ved spaniernes erobring kun været fastboende og haft herredømmet i området i få århundreder. Engang efter år 500 var aztekisktalende befolkningsgrupper kommet vandrende i bølger nordfra ind i Mesoamerika (det centrale og sydlige Mexico samt Guatemala, Belize og en del af El Salvador). Betegnelsen aztekere stammer fra det mytiske sted Aztlan.

De aztekisktalende grupper, som bl.a. var chalca, cuitlahuaca, huexotzinca, malinalca, tepaneca, xochimilca og mexica, opfattede ikke på noget tidspunkt sig selv som én nation; de tilhørte hver sin mindre gruppe, og betegnelsen "aztekere" er således en senere fællesbetegnelse.

Annonce

I 1990 var der i Mexico mellem en halv og en hel mio. efterkommere af aztekere, som stadig talte sproget. De kaldes nahuas eller mexicanos; deres sprog kaldes nahuatl eller mexicano.

Aztekere. Tegning af aztekisk menneskeofring fra  Codex Magliabechiano udført af Antonio Magliabechi i 1600-t.

Aztekere. Tegning af aztekisk menneskeofring fra Codex Magliabechiano udført af Antonio Magliabechi i 1600-t.

Vores viden om aztekerne bygger på en rigdom af forskelligartede kilder: For det første beskrivelserne fra de spanske erobreres egen hånd, fx Hernán Cortés, Bernal Díaz del Castillo og Bernardino de Sahagún, dernæst aztekernes billedtekster fra før erobringen, deres egne historiske beretninger, der er skrevet efter erobringen på aztekisk med latinske bogstaver.

Endvidere de store mængder af efterladte bygningsværker og genstande, som stadig dukker op overalt i Mexico, ligesom der endelig er aztekernes efterkommere, fra hvis dagligliv man kan hente en rigdom af oplysninger.

Aztekernes historie begynder således med deres lange vandring og med indviklede forhold og stridigheder imellem de mange forskellige aztekisktalende grupper, som samtidig og efter hinanden bosatte sig i den frugtbare dal omkring det nuværende Mexico City.

Fra at være jægere og samlere lærte de undervejs fra fastboende folk at dyrke jorden, og da de havde slået sig ned i det kulturelt højt udviklede Mesoamerika, tilegnede de sig en række af områdets fælles kulturtræk, hvad angår byggetraditioner, landbrug, religion, kalender, madvaner og klædedragt.

Den sidste gruppe, der under ledelse af deres stammegud Huitzilopochtli ankom til Mexicodalen, og som kaldte sig mexica, blev ikke vel modtaget. Der var ikke plads til flere, fik de at vide af de allerede etablerede. De beretter videre, at de slog sig ned på et stenet og skræmmende område, som det lykkedes dem at gøre beboeligt, og snarere end at gå til grunde tilkæmpede de sig respekt hos de andre små samfund omkring søen.

Aztekere. Et enestående bykort over et større område af Tenochtitlan-Tlatelolco, der antagelig er udført af en azteker i første halvdel af 1500-t., er bevaret i Museo Nacional de Antropología i Mexico City. Kortet er 241 cm højt og 163 cm bredt og omfatter over 400 grunde, chinampaer, adskilt ved veje og kanaler. På det viste udsnit ses ti grunde hver med et hus og ejerens hoved og ofte en navneglyf; de vandrette linjer angiver mark. Ejernes navne er engang efter 1562 føjet til med latinske bogstaver.

Aztekere. Et enestående bykort over et større område af Tenochtitlan-Tlatelolco, der antagelig er udført af en azteker i første halvdel af 1500-t., er bevaret i Museo Nacional de Antropología i Mexico City. Kortet er 241 cm højt og 163 cm bredt og omfatter over 400 grunde, chinampaer, adskilt ved veje og kanaler. På det viste udsnit ses ti grunde hver med et hus og ejerens hoved og ofte en navneglyf; de vandrette linjer angiver mark. Ejernes navne er engang efter 1562 føjet til med latinske bogstaver.

I begyndelsen af 1400-t. sluttede de sig sammen med nogle af de andre bystater og besejrede i 1428 under herskeren Itzcoatl de dominerende tepaneca på søens vestbred.

Der blev dannet et forbund, Tripelalliancen, mellem tre bystater. Under ledelse af mexica underlagde Tripelalliancen sig nu en lang række samfund, som den afkrævede tributter både i form af varer, såsom majs, bønner, chili, vævet tøj, bomuld, farvestrålende fjer, kakaobønner, og i form af arbejde. Da Cortés i 1519 landede i Mesoamerika, gik Tripelalliancens herredømme fra Den Mexicanske Golf til Stillehavet.

Hver af bystaterne havde deres egen række af herskere; fx havde mexica fra Tenochtitlans grundlæggelse til 1519 ni herskere, der var beslægtede. Motecuçoma, som modtog Cortés, og som måtte se Tenochtitlan blive ødelagt, var den niende.

Det aztekiske samfund var statusopdelt. De jorddyrkende, macehualtin, udgjorde langt den største gruppe. Storbyen var opdelt i bykvarterer, calpolli, som afspejlede de oprindelige indvandrede grupper, og hvor tilhørsforholdet også havde en væsentlig betydning for, hvordan samfundet fungerede.

Aztekere.

Aztekere.

Pipiltin, den herskende gruppe, omfattede inden for hver bystat et begrænset antal familier, som bystaterne imellem var nært sammenknyttede, bl.a. gennem ægteskaber. Derudover var der en præstestand, de uafhængige og betydningsfulde købmænd og de specialiserede håndværkere.

Der var en vis mobilitet i samfundet; fx havde macehualtin ved udmærkelse i krig eller i skolen mulighed for at opnå en ændret status. Det er ikke klart, i hvilken grad man kan tale om, at enkeltpersoner ejede jord; den tilhørte snarere bykvarterer og embeder. Se Mesoamerika vedrørende aztekernes dagligliv.

Sprog

Aztekisk taltes både i 1500-t. og i dag i mange forskellige dialekter. Det skyldes, at de aztekisktalende folk fra begyndelsen har været fordelt på mindre grupper, og at de har fastholdt deres gruppetilhørsforhold igennem århundrederne; mangfoldigheden af dialekter skyldes naturligvis også, at de i begyndelsen af 1500-t. beboede udstrakte områder ... Læs mere om aztekernes sprog.

Religion

Aztekisk religion afspejler tilpasningen af mesoamerikanske kosmologier, ritualer, kalendersystemer og religiøse institutioner til den aztekiske kultur ... Læs mere om aztekernes religion.

Kunst og arkitektur

Aztekerne har optaget og tilpasset træk fra tidligere mesoamerikanske kulturer, og i 1519 udgjorde hovedstaden Tenochtitlan, senere Mexico City, med sin naturalistiske kunst, sine høje pyramider og glittede toetagers paladser syntesen af en 3000-årig udvikling ... Læs mere om aztekernes kunst og arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Una Canger: aztekere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42736