Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Motecuçoma

Oprindelig forfatter UCan Seneste forfatter Redaktionen

Motecuçoma, (nahuatl 'den, der rynker brynene som en herre'), 1467-29.6.1520, aztekernes hersker fra ca. 1503 med tilnavnet Xocoyotzin 'den ærede yngste'. Motecuçoma var en nøgleperson i Hernán Cortés' erobring af det nuværende Mexico. Beretningerne om hans rolle som hersker og om hans forhold til Cortés er mangfoldige og modstridende, men det vides, at der var hungersnød i de tidlige år af hans regeringsperiode, og at han fortsatte sine forgængeres erobringstogter mod Stillehavet. Han led en voldsom død i 1520, nogle uger efter at Pedro de Alvarado y Mesía under Cortés' fravær havde nedslagtet en stor del af befolkningen i Tenochtitlan.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Una Canger: Motecuçoma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127895