Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mesoamerika (Byer og arkitektur)

Oprindelig forfatter JesNi Seneste forfatter Bodil Hammer

Teitihuacan

Teitihuacan

Der var stor forskel på de mesoamerikanske bycentre. Hvor fx Teotihuacan var en gennemført planlagt storby, opdelt i fire store kvarterer med snorlige gader, med boligkomplekser og med landbrugsarealerne uden for byen, så var strukturen i de fleste mayabyer langt mindre regelret. Her lå huse og milpaer spredt omkring et centrum med templer og eliteboliger.

Annonce

De forskellige områder udviklede særegne arkitektoniske træk og former for udsmykning af bygningerne, men de anlagde ofte deres templer efter de samme astronomiske sigtelinjer, fx Solens placering på forårsjævndøgn eller bestemte positioner af Venus. Fælles var ønsket om, at byen skulle være en genskabelse af verdensbilledet, et mikrokosmos, traditionen med at bygge nye templer uden på gamle samt selve byggeteknologien, der var baseret på stenredskaber og muskelkraft. Se også aztekere, mayaer, mixtekere, olmekere, toltekere, zapotekere og indianere (Mellemamerika).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Nielsen: Mesoamerika (Byer og arkitektur) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124490